Gå til hovedindhold
Randersvej skal samle Christiansbjerg

Imod helhedsplanen for Randersvej - nej tak til høje byggerier i et villakvarter!

Jeg håber der sidder nogle fornuftige mennesker i Aarhus Kommune, som kan se, at det er fuldstændig skørt at tillade nedrivning af så stort et villakvarter både øst og vest for Randersvej! Jeg står helt uforstående over man vil nedlægge et villakvarter omkring Riisvangen, som er der vi bor. Husene er yderst velholdte og her er liv, med masser af børn på alle villavejene.

Med oplægget her, fjerner i en unik mulighed for børnefamilier, at bo i en villa tæt på Aarhus, i den nordlige del af byen. Det er masser af diversitet i kvarteret, hvilket også afspejles på de omkringliggende kommunale skoler, som tilvælges af mange i villakvarteret.

I øjeblikket lukkes børnehaver, fordi der ikke er børn nok – og samtidig er vedtaget en renovering og udvidelse af Skovvangskolen med plads til flere børn.. Udvidelsen af Skovvangskolen, må skyldes en generel stor opbakning til den kommunale skole, særligt med børn fra de omkringliggende villakvarterer.

Med alt det som helhedsplanen lægger op til, forsvinder børnefamilierne fra det nordlige Aarhus, og flytter ud af byen. Det er drøn ærgerligt!

Der er masser af ledige lejlighed i byen, hvis det er det man gerne vil, og særligt nybyggede lejligheder.

Jeg kan godt forstå man vil lave Randersvej mere imødekommende – men kan man ikke gøre det på de ubebyggede grunde, og uden at bygge demonstrative store bygninger, som lukker af til alt liv bag ved?

I stedet var det en ide at skabe noget beplantning, grønne oaser og stier langs Randersvej, så det bliver mere indbydende at gå der. Ligeledes bedre tilgange til letbanen, særligt ved vandtårnet for bløde trafikanter.

Med det forslag i ligger op til, lukker i helt villakvarterne inde – skaber mere trafik, på de i forvejen små villaveje, så vores børn ikke kan trives trygt på vejene (der er rigeligt med biler i forvejen).
Vi har heller ikke købt et hus, med ønsket om at bo op af en 3-4 etagers bygningen, hvor beboere kan stå og se ind i vores hus / have – så havde vi valgt noget andet!

Jeg er derfor imod helhedsplanen, som ødelægger et rigtig godt (og særlig børnevenligt) og velfungerende villakvarter!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mette Svensson

Indsendt

02/06/2022 21:59

Sagsnummer

HS9346865

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00