Høringssvar til Aarhus Kommunes Helhedsplan for Randersvej
Aarhus Kommune har i kommuneplanen udpeget Randersvej som en af byens vækstakser. Nu har Teknik og Miljø udarbejdet en helhedsplan for Randersvej. Helhedsplanens forord indledes med følgende:
”RANDERSVEJ SKAL SAMLE CHRISTIANSBJERG”
”Christiansbjerg har mange gode bymæssige kvaliteter og tilbud for borgerne: Grønne parker, rolige villakvarterer, lejeboliger, daginstitutioner, fritidsaktiviteter, arbejdspladser og indkøbsmuligheder. Set fra gaden er området utroligt sammensat, som resultat af en usammenhængende byudvikling over tid med forskellige interesser. Bydelen, Christiansbjerg, fremstår usammenhængende primært grundet Randersvej, som deler området på midten. Vi skal fremadrettet se på Randersvej som et potentiale for bydelen frem for en barriere, der hindrer det gode byliv og udviklingen af bydelen.”
Umiddelbart efter Bünyamin Simseks forord kan man læse følgende indledning af helhedsplanens vision, som de fleste sikkert finder positiv:
”Visionen for området er at skabe et attraktivt byområde på Christiansbjerg, der knytter områdets brugere, bygninger og aktiviteter tættere på den kollektive trafik. Områdets allerede eksisterende kvaliteter og sammenhænge skal styrkes med trygge byrum, blandede bylivsfremmende funktioner og ny bebyggelse af høj kvalitet.”

Vi er enige med Bünyamin Simsek, selv i udtrykket, at ”Set fra gaden er området utroligt sammensat, som resultat af en usammenhængende byudvikling over tid med forskellige interesser.” Men måske er det netop den tidligere langsomme og usammenhængende byudvikling, der har givet vores område sin charme. Og visionen: Den er da også fin.
Efter en sådan indledning kan man som borger spørge:
• Når kommunens (tidligere) rådmand og planlæggerne selv beskriver, at Christiansbjerg har mange gode kvaliteter, hvorfor skal de så ødelægges? Hvorfor skrive om Christiansbjergs nuværende kvaliteter, hvis områderne bag de nye randbebyggelser langs Randersvej kun indgår i planen med henblik på nedrivning?

• Hvorfor gøre forsøg på at samle en for længst opdelt bydel, når adskillelsen i form af en firesporet hovedfærdselsåre med 27.000 biler dagligt + en letbane med dobbeltspor skal opretholdes?

• Hvorfor arbejde med en 600 meter radius fra Randersvej, når man tilsyneladende har fokus så skarpt rettet på bebyggelsen langs Randersvej, at resten blot er tilpasning til den nye randbebyggelse?

• Hvorfor arbejde med en 600 meter radius fra Randersvej, når man tilsyneladende ikke har besøgt de bagvedliggende kvarterer eller sat sig tilstrækkeligt ind i kvarterernes eksisterende kvaliteter for Christiansbjerg eller Aarhus generelt?

Undren over forløbet
Udgangspunktet for Teknik og Miljøs arbejde med helhedsplanen har åbenbart været overskriften: ”Randersvej skal samle Christiansbjerg”. Men med det fokus har planlæggerne tilsyneladende givet sig selv skyklapper på og påtaget sig en opgave med at skabe byliv på Randersvej på trods af den enorme trafik. Hvis fokus havde været at skabe retningslinjer for kommende byggeri langs Randersvej og understøtning af de gode bymæssige kvaliteter i de bagvedliggende kvarterer, så ville Teknik og Miljøs flerårige arbejde med helhedsplanen måske have fået et andet resultat.
I den forbindelse kan nævnes, at Teknik og Miljø måske kunne have undgået sit spild af ressourcer, hvis de – jf. byrådets ønsker om borgerinddragelse – havde gjort sig den ulejlighed at inddrage borgere på østsiden af Randersvej. På østsiden vil helhedsplanen få de største konsekvenser, da det er her, de nuværende tomme byggegrunde ligger, og det er her, muligheden for nedrivning af gode villaer vil kunne maksimere spekulationsbyggerier.
Vi bor i Ny Tjørnegade øst for Randersvej, hvor alle beboere er medlemmer af ”Vejlauget Birkegade/Ny Tjørnegade”. Vejlauget har bestået siden 80’erne og har løbende haft god kontakt med Teknik og Miljø. Alligevel blev det oplyst på orienteringsmødet den 5. maj, at Teknik og Miljø ikke havde oplysninger om relevante foreninger øst for Randersvej. Derfor modtog vi først orientering, da vi modtog en ”flyer” fra Christiansbjerg- og Trøjborg Fællesråd knap 14 dage før orienteringsmødet. Teknik og Miljø mente åbenbart, at e-boks var for dyrt!!
Så alene af den grund burde processen gå om, hvis kommunen mener borgerinddragelse reelt.

Om helhedsplanens forslag:
Som nævnt burde helhedsplanens formål være at skabe retningslinjer for kommende byggeri langs Randersvej og understøtning af de gode bymæssige kvaliteter i de bagvedliggende kvarterer.
Strækningen fra Stjernepladsen til Stockholmsgade/Kastanjegade har i en menneskealder været præget af etageejendomme på op til 3 etager + tagetage på vestsiden. På østsiden har det, bortset fra etageejendomme på Stjernepladsen og en enkelt etageejendom syd for Skovvangsvej primært været små sammenhængende enfamiliehuse. Østsidens huse blev nedrevet i forbindelse med de første forberedelser til letbanen.
Vi har altså tidligere haft en ganske lav sammenhængende bebyggelse langs Randersvej.
Og det er svært at få øje på ét argument, der i forhold til de eksisterende forhold på Christiansbjerg skulle pege på 6 etager. Men det gør helhedsplanen. Ligesom helhedsplanen beskriver, at byggeriet på de bagvedliggende grunde nedtrappes, så der maksimalt er én etages forskel på det nye byggeri på vestsiden af Ny Tjørnegade og det måske stadig eksisterende byggeri på østsiden.
Når helhedsplanen skal give grundlag for et nyt byrum omkring Randersvej, bør det samtidig respektere og ikke destruere de gode bymæssige kvaliteter i de bagvedliggende kvarterer. Bortset fra helt nyt byggeri er byggeriet ud til Randersvej i 3 etager med udnyttet tagetage. Så vi kan med rimelighed forvente at ny randbebyggelse langs Randersvej følger den kommuneplan, der allerede er vedtaget af byrådet, dvs. max. 3 etager og en bygningshøjde på 12 meter. Dermed vil en nyopført randbebyggelse kunne spille op til bebyggelsen på vestsiden og give en harmonisk oplevelse af Randersvej. Herudover vil en bebyggelse på max 3 etager formindske de gener, der uundgåeligt vil opstå, når området udbygges med et større antal boliger samt erhverv.
Ny bebyggelse kræver parkerings- og opholdsarealer, uanset om det er boliger eller erhverv. Omfanget af parkerings- og opholdsarealer må forventes reduceret ved et lavere byggeri og vil med god planlægning kunne anvendes til at skabe den fornødne afstand til de eksisterende kvarterer. På den måde kan man undgå at nedrive gode eksisterende boliger og i øvrigt begrænse de negative effekter på omgivelserne.
Positivt ved helhedsplanen er, at inspirationen til facaderne er hentet fra universitetets facade mod Ringgaden. Måske vil de små forskydninger endda kunne skabe mulighed for et rigtigt træ. Det vil helt sikkert gavne, for ved læsning af helhedsplanen får man det indtryk, at det er fantastisk at sidde på en café ved Randersvej, med små 30.000 biler i døgnet samt en letbane. Nå ja, når bare man har en caffé latte på bordet og en kreativ butik med begrønning på væggen – og et træ - bag sig.

Afslutning
Med en fastholden af kommuneplanrammernes 3 etager mod Randersvej og bearbejdning af de tilhørende udendørsarealer som overgang til det eksisterende byggeri, vil det bagvedliggende område kunne bibeholdes uden de af kommunen foreslåede ændringer, der kun tjener til begunstigelse af byggespekulanters interesser.
Fasthold der kommuneplanens rammer. Reducer højden på randbebyggelsen langs Randersvej til 3 etager og 12 meter i højden, og hold fingrene fra de gode velfungerende bagvedliggende kvarterer.
Skab den nødvendige plads til parkerings- og friarealer ved nybyggerier på ejendommene og udform arealerne, så de bidrager positivt ved overgangen til det eksisterende velfungerende kvarter.
Fasthold kommuneplanens rammer for det bagvedliggende kvarter (max. 2 etager/8,5 meter).
Ved mødet den 5. maj gav kommunens planchef udtryk for, at en helhedsplan var et redskab, der bl.a. blev benyttet for at præcisere kommuneplanens rammer i et konkret område. Hun gjorde også opmærksom på, at en vedtaget helhedsplan vil danne grundlag for udarbejdelsen af lokalplaner i området, for endelig at fortælle, at Aarhus Kommune ikke udarbejder lokalplaner medmindre der er en bygherre, der kommer med et projekt, der kan danne grundlag for lokalplanen.
På den baggrund vil det ikke være rimeligt at vedtage en helhedsplan, der i den grad tilsidesætter de rammer for byggeriets omfang, som Byrådet har besluttet i kommuneplanen. For det kan da forhåbentlig ikke være Byrådets hensigt at slippe byggespekulanter løs i velfungerende boligområder.
Det kan oplyses, at vi primært har fokuseret på området mellem Stjernepladsen og Stockholmsgade/Kastanjegade. Det principielle i vores indsigelse omkring højder, omfang og hensyn til bagvedliggende bebyggelse vil være gældende overalt, hvor der opføres ny randbebyggelse.
Endelig skal vi pointere, at vi fuldt ud støtter det fælles høringssvar, som er tilsendt fra Vejlauget Birkegade Ny Tjørnegade v/formand Kristian Korshøj Jørgensen.

Med venlig hilsen
Kirsten Preuss Nielsen, og
Geert Nielsen
Ny Tjørnegade 34
8200 Aarhus N