Jeg er ikke selv direkte påvirket af den nye helhedsplan for området omkring Randersvej idet mit hus ligger lige uden for zonen der bliver tilladt at bygge etagebyggeri, men jeg føler at jeg er nødt til at sige fra over for helhedsplanen af principielle grunde. Jeg accepterer gerne en grundpræmis om at Århus er en by der vokser med nogle tusind personer om året. De skal alle have et sted at bo. Det skal vi alle sammen. Derfor er der også behov for at opføre nye beboelsesområder. Der har været flere steder i Århus hvor man på fornuftig vis har konverteret gamle industriområder som ikke har været rentable at have i byen om til beboelsesområder. Her kunne man nævne ”Riiskov brynet” eller ”Åbyen” ved den gamle fragtmandscentral som gode eksempler. Hvis vi ser bort fra det tvivlsomme arkitektoniske udtryk som disse sammenbragte bygninger repræsenterer, så er det største problem typisk hvem der opfører disse bygninger og med hvilket formål. Det lader til at den primære motivation for opførelsen af disse nye bygninger er at maksimere profitten. Det forstår jeg såmænd godt fra bygherres side, men for den almene borger i Århus er dette bestemt ikke at foretrække. Jeg har selv boet til leje til ågerpris i et af disse områder i Århus og det var noget værre klamphuggeri. Der var sparet alle de steder der kunne. Der var intet fællesskab blandt beboerne og efter et år i bygningen var der endnu kun udlejet omtrent halvdelen af lejlighederne. Alle de dyreste penthouse-lejligheder var naturligt nok ikke udlejede da pris og kvalitet slet ikke stod mål med hinanden. Det jeg frygter mest ved denne helhedsplan, er at Riisvangen og Christiansbjerg udvikler sig til endnu et dødsygt område i Århus hvor bygningerne lugter langt væk af spekulation og hvor alt liv og fællesskabsfølelse er dræbt. Èn ting er at opføre disse områder i industrikvarterer, men noget andet er at ødelægge et velfungerende boligkvarter der ellers for riisvangens vedkommende, så vidt jeg ved, synes at have et enormt stort fællesskab gennem bl.a. Aarhus fremad og andre fælles aktiviteter i området. Det er her også svært at se hvem de skal komme til gavn? De fleste studerende vil ikke have råd til at bo i disse etageejendomme og børnefamilierne flygter i forvejen til harlev, hinnerup, horsens, osv. for at få liv have og et nabofælleskab. Hvem er det der skal flytte ind i disse lejligheder? Det er vel ikke områdets nuværende beboere?
Jeg støtter op om fællesrådenes forslag om at den høje bebyggelse holdes langs Randersvej, som der i forvejen opføres langs med i skrivende stund. Desuden opfordrer jeg kraftigt til at der opstilles nogle strenge krav til stil og udtryk på bygninger som private aktører skal opføre. Danske byer har med deres særegne karréstruktur, typisk opført i mursten, som man f.eks. kan se på Frederiksbjerg og Trøjborg her i Århus, noget ganske unikt som ikke ses mange andre steder i verden. Her kan folk samles i gårdmiljøer og det fordrer et bedre sammenhold og mindre ligegyldighed med naboer og områdets øvrige beboere. Når der bare bygges én bygning her og én der afhængigt af hvem der lige har lyst til at sælge, bliver der aldrig tænkt nogen helhed ind i det. Det er ellers charmen ved byer som Århus og København fremfor Houston. Jeg fornemmer ikke nogen speciel ånd når jeg går ture nede ved Århus Ø og heller ikke nogen af dem jeg kender der bor dernede kan berette om dette.
Overvej lige hvad det er for en by I vil have Århus til at være. Det er svært at gøre om!
