Gå til hovedindhold
Randersvej skal samle Christiansbjerg

Høringsskrivelse - stop med at ødelægge Christiansbjerg

Høringsskrivelse
Som følge af den foreslåede lokalplan, vil jeg indgive min indsigelse over det foreslåede.

Det forekommer mig fuldkommen vanvittigt at man vil ødelægge den diversitet der er i beboersammensætningen i området, at man vil fjerne mulighederne for at kunne bo i Aarhus eller på Christiansbjerg i sin helhed, at man vil skade en diversitet i Aarhus som burde være for alle, og ikke de der har råd.

Som beboer i en af de 300 villaer I vil ødelægge, så må jeg også stille mig undrende overfor at man vil ødelægge et gammelt arbejderkvarter. Der er utroligt mange smukke hjem, der bidrager med sin historie til Aarhus. Der dagligt bidrager med forskellighed i området, som I vil fjerne for at skabe et Christiansbjerg hvor der er højhuse, ekstremt dyre huslejer som de studerende I påstår at bygge for ikke har råd til, samt fjerne alle grønne områder. Det bliver ligesom at køre ind langs Gl. Køgelandevej på ind til Valby St. Det bliver ene af dyre pensionistboliger og kun for de der har råd.
Min nabo tager for 45 m2 omkring 8.000 kr iflg opslåede annoncer. En person kan som single med et fuldtidsjob som social- og sundhedsassistent ikke bo ved Storcenter Nord pga de høje huslejer, og det vil I så blive ved med at tilføje til.

I vil slette en bydel uden hensyntagen til de mennesker der dagligt lever her, elsker området og bidrager til kommunekassen.

Vi har ikke nok muligheder for børnepasning fordi at I med jeres planer fjerner egnede boliger til det i området. I vedligeholder ikke vejsystemet. Vores få grønne områder indskrænkes.
I tænker simpelthen for kortsigtet på at skabe boliger, i stedet for at skabe boliger i overensstemmelse med det eksisterende.

Jeg stiller mig 100 pct bag Christiansbjergs Fællesråd om at denne lokalplan bør stoppes, og at ødelæggelsen af området skal stoppes.

Aarhus bør være en by for alle uanset job!

Med venlig hilsen
Britta Fuglsang Mikkelsen
Brendstrupvej 18
8200 Aarhus N
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Britta Mikkelsen

Indsendt

02/06/2022 23:41

Sagsnummer

HS0120435

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00