Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1173 - Nedrivning af seks boligblokke i Gellerup

Skån alment boligbyggeri for ghettopolitik

Forslag til lokalplan nr. 1173 bygger ifølge udtrykkelig henvisning i forslagstekst til ghettolovgivningen fra 2018 om ’hårde ghettoområder’, som er kulminationen af et par årtiers politiske bestræbelser for dels fremme af ejerboligformer på bekostning af almene boligformer og dels en stram udlændingepolitik for at afskrække indvandrere fra at søge til Danmark som tilflugtsland.
Selv om ordet ’ghetto’ er trukket ud af lovgivning og forsvundet fra politisk tale, og selv om lokalplanforslag nr. 1173 angiver en mere blandet beboersammensætning som formål, omhandler planforslaget ghettostempling af Gellerup for at iværksætte tvangsflytning, nedrivning og afvikling af almene boliger ved hjælp af ghettolovgivningen. På trods af, at lokalplanforslagets miljøvurdering anerkender meget væsentlige menneskelige omkostninger heraf for beboere i boligområdet. Endda uden at turde forudsige det muligt at ’tiltrække beboergrupper med flere resurser’ – eller muligt at opnå tilsigtede effekter heraf.
I modsætning til den politiske ghettostempling af almene boligområder har alment boligbyggeri som boligform fokus på boligomgivelser og fællesskab og med ansvar for social kapital med sigte på netværk, fælles normer og tillid. Med positive resultater dokumenteret af forskning og evaluering, som peger i stik modsat retning af ghettopolitik.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ole Nørgaard Madsen

Indsendt

18/06/2022 10:34

Sagsnummer

HS9724093

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Brabrand - Gellerup
Hørings-id

H443

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00