Høringssvar: Forslag til lokalplan nr. 1173
Gellerupparkens afdelingsbestyrelse har valgt af lave en opsummering af historikken bag helhedsplanen, der er baggrund for lokalplanen om nedrivning af yderligere syv blokke i Gellerupparken.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at afdelingsbestyrelsen ikke er enig i den nye helhedsplan fra 2021, som er baggrunden for nedrivningerne – det er en plan, som er lavet uden beboernes repræsentanter i afdelingsbestyrelsen reelt har været inddraget i udviklingen af planen. Vi fik kun små lunser serveret, som skulle få planen til at glide ned.
Vi håber stadig, at byrådet finder en bedre løsning, som ikke indebærer, at hundredvis af beboere i Gellerupparken i de kommende år skal tvangsflyttes fra deres hjem.

Sommeren 2007
Brabrand Boligforening og Århus Kommune indgår en aftale om, at Gellerup og Toveshøj skal omdannes fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel.
Målet er fra starten, ”at der i 2030 skal være 30 procent almene boliger i Gellerup”, hvor der i 2007 næsten er 100 procent almene boliger.

I 2010/11 vedtages Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj
Aftalen indeholder nedrivningen af tre blokke, omdannelse af to blokke (besluttet i 2014, at de i stedet rives ned, så der kan bygges et nyt kollegium) og salg af en blok, muligvis to, hvis salget går godt. Der skal laves en bygade ned gennem Gellerup fra Bazar Vest til City Vest, det grønne område i midten skal omdannes til et parkområde, der skal bygges to beboerhuse og etableres 1000 kommunale arbejdspladser. Der skal sælges jord langs ringvejen, som skal være med til at finansiere renoveringen af de resterende blokke, så huslejen kan holdes i ro. Der er lavet en Tryghedsgaranti for alle beboerne.
Helhedsplanen vedtages af både beboerne i Gellerupparken, afdeling 4, og Toveshøj, afdeling 5, Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune.

Sommeren 2018
Aarhus Byråd beslutter, at der skal rives 600 boliger ned i Gellerupparken (400) og Toveshøj (200).
Hvorfor beslutter byrådet dette, på dette tidspunkt?

November 2018
Folketinget vedtager Parallelsamfundsloven, som slår fast, at de såkaldte hårde ghettoer i 2030 skal have minimum 40 procent almene boliger!
(Læs lige en gang til teksten fra 2007 med fed: Giver det mening?)

Juni 2020
Brabrand Boligforening (lille flertal 50-44 – efter formandens ord: ”vi har pistolen for panden”, ”armen vredet om på ryggen” og ”vi bliver slagtet”) vedtager Udviklingsplanen: Nedrivning af 400 boliger i Gellerupparken og 200 boliger i Toveshøj.
Jordsalgsarealet langs ringvejen er blevet trukket ud af ligningen (trods flere protester fra Brabrand Boligforening) – resultatet af Udviklingsplanen for det nye mindre areal bliver alligevel, at andelen af almene boliger i Gellerup i 2030 vil være helt nede på 31,2 procent. (Der rives dermed 365 flere boliger (menneskers hjem) ned end Parallelsamfundsloven foreskriver).

August 2021
Helhedsplanen for Gellerupparken vedtages af Brabrand Boligforenings repræsentantskab via call-in bestemmelsen, da et flertal af beboerne i Gellerupparken ved en påtvungen urafstemning i juni 2021 stemmer nej til planen.
Helhedsplanen 2021 river syv blokke ned = 408 hjem. Det er 8 lejemål mere, end der er aftalt i Udviklingsplanen – uden hensyntagen til, at renoveringen af blokkene vil betyde nedlæggelsen af yderligere 25 lejligheder i de høje blokke samt 18 lejligheder i de lave blokke i forbindelse med etablering af de nye åbne indgangspartier.
Derudover planlægges det at nedlægge 21 lejligheder i to opgange i forbindelse med renoveringen i foreløbig to blokke. Det betyder, at 84 familier skal permanent genhuses.
Det eksisterer ingen speciel Tryghedsgaranti i den nye helhedsplan. Men meget mod borgmesterens ønske er det heldigvis anciennitet, der tæller, når beboerne skal genhuses internt.

Status juni 2022
Beboerne i Gellerupparken har lagt sag an mod Brabrand Boligforening, Aarhus Kommune og Staten. Påstand: Parallelsamfundsloven er racistisk. FN har udtalt kritik af loven – og det samme har Europarådet.
Ingen beboere er endnu blevet sagt op. Men familierne har levet med truslen om at miste deres hjem i mere end fire år.
Der bor i dag stadig godt 300 familier tilbage i de syv blokke, der efter planen skal rives ned i løbet af 2023.
I resten af Gellerupparken er der 60-70 ledige boliger, hvoraf hovedparten står tomme i blok B5 og B6 på Gudrunsvej, det er de to blokke, der efter planen skal renoveres i løbet af 2024-25. Det betyder på Gudrunsvej, at der er 240 lejligheder, der skal tømmes. Heraf skal godt halvdelen af familierne permanent genhuses, fordi deres lejligheder omdannes til mindre boligerne. Hvordan skal den permanente genhusning finde sted? Og hvor skal alle de familier, der skal midlertidig genhuses under renoveringen flytte hen og bo, mens deres lejligheder sættes i stand?

Det er umenneskeligt at behandle mennesker, hvor af manges er ramt af en høj grad af udsathed, på en sådan en måde.

Og så er der for resten også lige det faktum, at det koster op til 300 procent mere Co2 at rive blokke ned end at renovere dem.
”Nedrivningen af boligblokke i Gellerup er i værste fald - ved brug af nutidens gængse byggemateriale, beton og tegl – cirka 300 procent mere klimabelastende end ved en renovering. I bedste fald – det vil sige ved brug af ekstremt bæredygtige alternativer – er det cirka 30 procent mere klimabelastende at bygge nyt end at renovere,” vurderer Søren Nielsen fra Tegnestuen Vandkunsten, der har lavet en livscyklusanalyse (LCA) af en boligblok i Gellerup ved Aarhus, hvor han sammenligner klimabelastningen ved henholdsvis nedrivning og renovering.

Så der er alle muligt grunde til at droppe nedrivningen af både de seks blokke - og også den syvende blok A13 i Gellerup.

Find en bedre løsning – eller vent til retten har talt!

Tak

På vegne af Gellerupparkens afdelingsbestyrelse
Venlig hilsen
Helle Hansen
Næstformand Gellerupparken