Gå til hovedindhold

Høringssvar

Analyse af bredere børnefællesskaber - løsningsmuligheder

Høringsvar - analyse af brede børnefællesskaber

Analyse af bredere børnefællesskaber på almenområdet, specialtilbud og PPR
Høringssvar fra MED udvalget i UngiAarhus SYD

Vi finder det bekymrende, at der er en kraftig stigning af børn og unge, som i dag er udfordrede og som i en længere periode ikke oplever at være i et vitaliserende læringsmiljø. Vi oplever i dagligdagen at udfordringerne skaber et stigende pres på ressourcerne og behovet for at etablere flere særligt tilrettelagte eller specialpædagogiske tilbud og hilser derfor analysen velkommen.
Vi ser os som UngiAarhus, som en del af løsningen og har allerede bidraget med erfaringer og løsningsforslag i både fase 1 og fase 2 og bidrager også gerne i udvikling og afprøvning af nye samarbejdsformer til gavn for børnene og de unges trivsel, udvikling og læring.
Vi ønsker i vores høringssvar
 at skabe en generel opmærksomhed på at indtænke UngiAarhus, i det tværfaglige udviklingsarbejde sammen med skoler, PPR og MSB. Mange af forslagene bærer lige som strukturen i dag, præg af silotænkning, hvilket vi står uforstående overfor, når der skal løses ”vilde problemer”.

 At forholde os specifik til 3 af de mest vidtgående forslag for UngiAarhus.

Forslag 3: Praksisnært kompetenceløft
Vi løfter en stor opgave og hilser forslaget velkomment, da vi har også på fritidsdelen løbende behov for kompetenceudvikling og sparring med PPR omkring næste bedste skridt i de brede børne og ungefællesskaber.
 Det vil være hensigtsmæssigt med tværfaglig sparring og indtænkning af stærkere læringsfællesskaber – særligt i de lokalområder, hvor der er specialklasser, kommende Nest-klasser eller udvikles mellemforms tilbud.
 Vi mener også, at de fysiske rammer skal have et langt højere fokus i hvordan vi lykkes bedst med at skabe vitaliserende miljøer.

Punkt 6: decentralisering af VH - midler
Forslaget omkring decentralisering kan umiddelbart virke fornuftigt med mindre ressourceforbrug på at lave ansøgninger og revisiteringer der skal sendes til PPR. Omvendt oplever vi ikke lange vente tider og sagsgange og handleplanerne, der skal omkring PPR hjælper os med at holde et fagligt fokus på indsatser og progression.
 Ved at decentralisere midlerne kan vi frygte en øget arbejdsmængde hos de decentrale ledere, faldende kvalitet i handleplanerne uden at der opnås en større fleksibilitet.
Vi undrer os kraftigt over at sårbarhedsberegningen eller den sociodemografiske model bliver nævnt i forbindelse med midler til børn og unge med vidtgående fysisk og psykisk handicap. Med den model vi har i dag kanaliseres støttemidlerne direkte der ud hvor støtte og inklusionsopgaven er – altså der hvor barnet og den unge er tilmeldt klub. UngiAarhus SYD modtager i dag en meget lav andel af udsatte midler, der udregnes efter den sociodemografiske model, hvor imod vi har en høj andel af børn og unge med handicap.
 Hvis ressourcer til arbejdet med børn og unge med Vidtgående handicaps fremadrettet beregnes ud fra den sociodemografiske model vil det betyde en forringelse på op i mod 80 % for UngiAarhus SYD. Det giver ingen mening set i relation til opgaven.

 Set i lyset af at, der er udarbejdet en ny model på vej, der skal mindske administration og bureaukratisering omkring ansøgning til støtteressourcer til specialklasse og VH peger vi på, at vi fordelingen af støtteressourcer fortsætter som hidtil.
-
Punkt 8: Samarbejde mellem skole og fritid
Vi er enige i, at der er store potentialer i at arbejde tættere sammen på tværs af skole og fritid omkring børnene og de unge. I dag har vi masser af erfaringer med alternative og understøttende indsatser og læringsmiljøer, blandt andet Praksisskolen og Mellemrummet, som ligger under Ungdomsskolen og som vil give god mening at udvikle videre på sammen.
Modellen med at lave lokale partnerskaber og kludetæpper, hvor UngiAarhus kompetencer bruges ind i skoletiden er derfor ikke ny, og i forhold til udvikling af mellemrumstilbud, brobygning til fællesskaber og løsning af ungdomsproblematikker omkring mistrivsel og mental sundhed bidrager vi allerede med både kompetencer og ressourcer fra klubber og ungdomsskole ind i det samarbejde.
Når Aarhus Kommune samtidig har lige har vedtaget en fritidspædagogisk vision som understreger værdien af deltagelse i fritidsfælleskaber for alle børn og unge i Aarhus og særligt for de sårbare og udsatte børn og unge, understreger det dilemmaet i forslaget om at anvende klubressourcer ind i skolen.
Vores anbefaling er derfor:
 at der igangsættes ligeværdige samarbejsrum, hvor der skal udvikles og afprøves nye alternative læringsfællesskaber,
 at fælles beløbet afspejler, hvorvidt ressourcerne skal bruges i undervisningstiden, i fritiden eller et sted midt i mellem.
 At vi fortsat bruger partnerskabsaftaler som afsæt for det forpligtende samarbejde, og med tæt opfølgning af BU-chef.

Slutteligt opfordrer vi kraftigt til at forslagene og de ting der igangsættes, skal skabe værdi og mening direkte i arbejdet med børnene og de unge og at der også overlades rum til at afprøve og udvikle lokale kontekstnære løsninger.

Mvh.
MED udvalget i UngIAarhus SYD
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ole Ibsen

Indsendt

01/06/2022 10:45

Sagsnummer

HS8052362

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Børn
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H446

Kontakt

Chefkonsulent Birgit Møller

Sekretariatet, Børn og Unge

e-mail: birmo@aarhus.dk, tlf. 41 85 90 31