Gå til hovedindhold

Høringssvar

Analyse af bredere børnefællesskaber - løsningsmuligheder

Debat om bredere børnefællesskaber

BRUGERRÅDET PÅ BØRNENES OG BEBOERNES JORD, SOM HAR DRØFTET DET DEBATOPLÆG OG DE FORSLAG, SOM ER FREMLAGT VEDR. BREDERE BØRNEFÆLLESSKABER, UDTALER:

Vi anerkender helt den baggrund som omtales i debatoplægget,’ at på landsplan og i Aarhus Kommune er der flere og flere børn, som er i udfordringer og ikke trives i deres dagtilbud, skole eller fritidstilbud. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at flere børn får en diagnose, og at flere børn bliver indstillet til PPR og henvises til et specialtilbud.’
Men vi er nok overraskede over at hovedparten af analysen og løsningsforslagene handler om skolen og undervisning i skoleregi.
Især når der samtidig står:
’At fritidstilbuddene tilbyder en anden ramme og en anden læringsarena, hvor børn og unge, som måske ikke har haft mange succesoplevelser i skolen, kan møde nye fællesskaber og opdage andre styrker hos dem selv’.
Dette udsagn, som vi tilslutter os, har ikke ført til væsentlige løsningsforslag i oplægget.
Derfor:
Vi ved at ’de fysiske rammer er den tredje pædagog’, og ved at udendørs liv på legepladser og i naturen tilbyder samvær med børn og voksne i alle aldre og med natur og dyr er optimale oplevelses-og læringsrum. Så tænker vi at her har vi et attraktivt alternativ til skolerammerne.

Vi oplever på Børnenes og Beboernes Jord, at børnene tager kontakt mellem store og små børn og at udeliv og -leg er stimulerende læringsrum – og som tilbyder helt andre muligheder end skolen.
Hvis Aarhus, forvaltning og byråd vil sørge for opgradering af den pædagogiske bemanding vil de pædagogisk ledede legepladser kunne være steder, hvor der kan foregå en stærk, forebyggende indsats. Med tilstrækkelig bemanding kan man spotte ensomhed, mobning og mistrivsel og gøre en konstruktiv og kreativ indsats.
Vores høringssvar er naturligvis baseret på de mange års erfaring med midtbybørn på Børnenes og Beboernes Jord.
De første mange år var BBJ et sted hvor en stærk socialpædagogisk indsats var påkrævet. Og de seneste år, hvor bl,a. covid19 igen har givet mange børn problemer, er der igen behov for en forstærket pædagogisk indsats; dette blot for at understrege hele debatoplæggets pointe om børns stigende behov for støttende rammer.
Vi håber med vores høringssvar at forvaltning og byråd vil finde en bedre balance mellem decideret PPR-indsats i skoleregi OG en (social)pædagogisk opgradering af legepladser i kommunen.
Vi vil gerne invitere til besøg og møde på Børnenes og Beboernes Jord, ligesom vi gerne deltager i den kommende dialog om udvikling af bedre og bredere børnefællesskaber.

Hvert kvarter skal have et fristed som Børnenes og Beboernes Jord!
Kh
Brugerrådet på BBJ d. 1. juni 2022

Sine Martini, formand, Jonna Nielsen, dirigent

Kontakt: sine.martini@gmail.com www.børnenesjord.dk
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Thomas Kruse

Indsendt

03/06/2022 13:56

Sagsnummer

HS1949227

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Børn
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H446

Kontakt

Chefkonsulent Birgit Møller

Sekretariatet, Børn og Unge

e-mail: birmo@aarhus.dk, tlf. 41 85 90 31