Gå til hovedindhold

Høringssvar

Analyse af bredere børnefællesskaber - løsningsmuligheder

Bredere Børnefællesskaber i Dagtilbud

Høringssvar fra MED-udvalget i Beder-Malling Dagtilbud.

Grundlæggende mener vi, at det er en god ide, at børn så vidt det er muligt kan have deres dagtilbud i deres lokalområde. Hvis det er et dagtilbud, som kan give den fornødne støtte, hvorved barnet kan trives og udvikles.
Vi er enige i børnesynet, der siger, at børnene gør, hvad de kan, og at det er os voksne, som skal gøre noget andet for at vende en evt. uhensigtsmæssig udvikling.
Grundlæggende er vi enige i, at følgende punkter er en rigtig god idé for at kunne støtte det enkelte barn ind fællesskabet:
1) Nest møder dagtilbud.
3) Praksisnær kompetenceløft af medarbejdere.
4) PPR Tidligere indsats og tættere på praksis.
7) Specialgrupper i alle dagtilbud.
Vi har dog behov for at ytre, at det kun kan lykkes, når det fornødne budget er sat af samt en god organisering. Nye samarbejdsformer, nye fysiske rammer, nye kompetencer mm. Kommer ikke af sige selv!

En af erfaringerne fra ”corona-tiden i dagtilbud/flere medarbejdere til samme antal børn” viste stor forskel på børnenes trivsel (læs: de børn, der havde brug for lidt ekstra). Vi oplevede stor trivsel for det enkelte barn i den lille gruppe, hvor der var en nærværende voksen til få børn (læs: en bedre normering).
Vi tror på, at flere hænder til gruppen/de enkelte børn har en stor betydning for hvor godt trivslen er for de børn, der har specialpædagogiske behov (og alle andre børn i øvrigt).
Så vi ønsker flere pædagoger og medarbejdere til kerneopgaven, samt pædagoger og medarbejdere der har tid til og kan videns dele og reflektere med hinanden om kerneopgaven, så skal vi nok lykkes med at få flere børn til at trives i vores lokale dagtilbud.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lene Brandt Teilmann

Indsendt

05/06/2022 11:57

Sagsnummer

HS3662776

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Børn
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H446

Kontakt

Chefkonsulent Birgit Møller

Sekretariatet, Børn og Unge

e-mail: birmo@aarhus.dk, tlf. 41 85 90 31