BUPL Århus ønsker at komme med følgende høringssvar vedr. bredere børnefællesskaber – løsningsmuligheder:
BUPL Århus ser positivt på at byrådet har valgt at lave en analyse af ”bredere børnefællesskaber på almenområdet, specialtilbud og PPR” og forventer byrådet også vil tage til efterretning og levere handlinger på de nødvendige tiltag, som analysen påpeger. Vi har som samfund et ansvar for at handle på den store mistrivsel, der er blandt børn og unge, Derfor forventer vi også at byrådet ved de kommende budgetforhandlinger vil sikre flere ressourcer til området.
Vi mener dog at analysen mangler at se på, hvorfor flere og flere børn mistrives. Dette kan give en bekymring for, om alle forslagene er tilstrækkeligt underbyggede, f.eks. i forhold til langtidseffekten. Vi kan ikke være uenige i det fremsatte børnesyn, men må alligevel påpege at der ikke i analysen er belæg for, at et givent børnesyn vil sikre at færre børn falder udenfor fællesskabet.
Analysen viser både at de fagprofessionelles kompetencer kan styrkes, som det kræver for at arbejde med børn i mistrivsel, men også at mangel på tid og ressourcer i de almene tilbud er en væsentlig årsag til at flere børn og unge har behov for specialpædagogisk støtte. Derfor ærgrer det os, at man i løsningsforslagene hverken har øje for generel efter- videre uddannelse af personalet eller på et generelt økonomisk løft af området
Der er brug for et massivt løft af økonomien, så almenområdet ikke kommer til at opleve yderligere forringelser, når de skal inkludere flere børn med særlige behov. Og ligeledes så specialområdet ikke bliver udhulet af at skulle hjælpe med et løft, samtidig med at de selv oplever et øget pres på deres opgaveløsning.
Analysen viser at PPR i Aarhus kommune er markant underfinansieret både i forhold til den demografiske udvikling samt øgningen af børn og unge i mistrivsel og at PPR i Aarhus ligger langt under landsgennemsnittet. Derfor må PPR løftes økonomisk, så samarbejdet med dagtilbud, skoler og fritidstilbud styrkes
Vi ser positivt på en række af de forslåede 20 løsningsmuligheder, men har også en række bekymringer, som vi vil komme nærmere ind på i vores høringssvar. Det er desuden vigtigt for os at påpege at de forslag, der måtte komme til videre behandling ikke må skabe ekstra arbejdsopgaver til hverken personale eller ledere, som i forvejen er under et stort arbejdspres. Vi vil ligeledes anmode om at man med de forslag, der sendes videre til budgetbehandling også laver en risikovurdering på hvad det vil få af konsekvenser for de lokale praksisser.
Gennemgang af forslagene:
Forslag 1 og 2 ”Nest møder dagtilbud og udbredelse af Nest i folkeskolen”
Vi anerkender at Nest som metode kan hjælpe nogle børn, der har det svært, og at alle børn har godt af trygge og tydelige rammer for at kunne udvikle sig. Vi stiller dog følgende spørgsmål: Er Nest den rigtige løsning for alle børn? Hvor forsvinder almenpædagogikken hen? Hvordan skal pædagogerne hjælpe børn i deres udvikling som selvstændige individer, og eksempelvis styrke deres indre styring, når der kommer så meget ydre styring? Hvordan sikrer vi at også de normalt fungerende børn fortsat udvikles inden for de frie rammer, som er en del af den danske pædagogiske tradition, hvor børneperspektiv, legen og en legende tilgang til læring er grundlæggende for det pædagogiske arbejde.
Vi finder det uheldigt at man med det store fokus på Nest lægger alle sine æg i en kurv, ved kun at fremhæve denne ene metode. Analysen viser ikke at Nest er svaret for alle børn i mistrivsel, men nævner blot metoden som værende lovende, men uden at kende langtidseffekten.
Vi vil opfordre til, at der tænkes i metodefrihed for de enkelte dagtilbud og skoler, og sikrer at der kan gives de kompetenceløft, der er behov for, men også at der tilføres økonomi hertil, så det ikke dræner den lokale økonomi, der er afsat til efter- og videreuddannelse
Til implementeringen på dagtilbud forslås at gøre brug af de allerede planlagte personalemøder i institutionerne. Disse møder er for personalet ofte helliget organisering og fælles faglige refleksioner omkring børn, samt implementering af Stærkere læringsfællesskaber og den pædagogiske læreplan. Man bør derfor lade det være op til det enkelte dagtilbud, hvilken metode, der passer dem bedst,

Forslag 3, 4 og 12 ”Praksisnært kompetenceløft af medarbejdere i arbejdet med børn i udfordringer” og ”PPR – tidligere indsats og tættere på praksis”, ”Vidensbank” samt ”Ydelseskatalog og rådgivningslinje til PPR”
Vi ser positivt på et tættere samarbejde og sampraksis mellem institutioner, skoler og PPR og på den praksisnære tilgang ved at bruge den allerede kendte metode ”stærkere læringsfællesskaber” Som analysen også påpeger, er aktionslæring en effektiv metode til kompetenceløft i praksis.
Kompetenceløft er en nødvendighed, med den store stigning i mistrivsel, der forekommer blandt børn og unge. De foreslåede løsninger til kompetenceløft kan dog ikke løfte nok, og vi vil opfordre til at byrådet prioriterer mere efter og videreuddannelse til de fagprofessionelle om børn og unge i mistrivsel.
Med forslaget om PPR tættere på praksis er vi bekymrede for om man når der arbejdes med en tilgang, hvor der først kigges på fællesskabet, vil få en forsinket tidlig indsats. At det for de fagprofessionelle og forældre blot vil føles som en omvej, ved at ændre nogle rutiner, mod målet om at få hjælp til et barn i mistrivsel. De fagprofessionelle analyserer og afprøver oftest en række tiltag, når de oplever et barn eller en ung i mistrivsel inden de kontakter PPR og derfor vil forslaget næppe blive opfattet som meningsgivende for pædagogerne.
En lettilgængelig vidensbank kan give mening, men kan lige som de øvrige kompetenceløft ikke stå alene. Hvis man opretter denne vidensbank, skal herfra lyde en opfordring i at tænke i et så tilgængeligt system som muligt, så de fagprofessionelle nemt kan anvende det.
Ydelseskatalog og rådgivningslinje til PPR tror vi vil være en hjælp for både fagprofessionelle og forældre og ser derfor positivt på dette tiltag

Forslag 5 ”Faste tværfaglige teams og professionelle tovholdere for forældre”.
Vi ser positivt på forslaget, og den betjening af praksis der ligger heri, samtidig giver det god mening at udpege tovholdere, så alle berørte ved hvem der har bolden. Det vil forhåbentlig skabe tryghed og tydelighed om hvem der har opgaven, det har vores medlemmer, lige så vel som forældrene, efterspurgt længe. Vi håber det samtidig vil frigøre pædagoger, ledere og forældre for på skift at have denne opgave.

Forslag 6 ”Decentralisering af vidtgående støtteressourcer”
Vi kan på ingen måde anbefale forslaget. Analysen påpeger at der mangler vidtgående støtteressourcer, men forslaget omfordeler blot støtteressourcerne.
Man sender dermed også eventuelle konflikter om manglede støtte ud decentralt og skaber en stor ekstra arbejdsopgave til de fagprofessionelle, særligt lederne. Vi frygter at der er risiko for at man reelt ikke vil ramme de børn, der har størst behov og dermed vil forringe hjælpen til børn og unge i mistrivsel. I øvrigt er vi bekymrede for om pengene vil blive brugt til støtteressourcer eller blot vil dække huller i institutionernes budgetter.
Vi mener at man må kunne finde andre håndtag at dreje på for at skære ventetiden ned.
Forslaget hænger endvidere nøje sammen med forslag 7.
Forslag 7 ”Specialgrupper i alle dagtilbud”
Vi ser positiv på en afprøvning af at oprette specialgrupper i udvalgte dagtilbud, men i og med at finansieringen skal foregå ved at omlægge de vidtgående støtteressourcer er vi bekymrede for om det dermed vil skabe færre timer til de børn, med færrest støttetimer, som i forvejen lægger et stort pres på børnefællesskaberne og pædagogernes faglige kompetencer. Det vil kræve særskilte midler for at dette forslag vil kunne komme godt fra start.
Forslag 8 ”Samarbejde mellem skole og fritidstilbud”
Vi er enige i intentionen i at det vil være en styrke med et tættere og mere forpligtende samarbejde til gavn for børn og unge imellem skole og fritidstilbud. Vi er også enige i at det fritidspædagogiske område kan noget særligt i forhold til børns og unges trivsel. Men vi må på det kraftigste opfordre til at man ikke tager penge fra klubområdet. Klubberne er for mange børn og unge i mistrivsel, eller på vej i mistrivsel, netop det ”mellemrum” eller præstationsfrie rum som meget peger på at de unge har brug for.
Som forslaget beskriver, kan den fritidspædagogiske arena og de fagprofessionelle indenfor området noget særligt i forhold til børn og unges trivsel. Forslaget skriver sig desuden ind i at Ung i Aarhus’ ressourcer og kompetencer skal bruges ind i skolen, men det synes som man igen glemmer den vigtige pointe om, at de unge nyder så godt af den fritidspædagogiske arena og de præstationsfrie rum de her møder. Derfor bekymres vi også over om dette forslag vil komme til at udvande de nuværende klubtilbud.
Ung i Aarhus står desuden overfor en implementering af en ambitiøs, men ufinansieret fritidsvision, og man bør derfor tilføre det fritidspædagogiske område midler, fremfor at lave denne omfordeling af deres nuværende ressourcer.
Forslag 10 ”Fælles om børnene”
Vi ser positivt på grebet om medfinansieringsansvar for den indstillende skole.
Grebet om forbedret investeringsoverblik ser vi kan give nogle vanskeligheder, da det kræver et klart overblik over skolens budgetter og fremtidige udgiftsposter. Desuden giver forskydninger i budgettildeling i sig selv udfordringer i overblikket undervejs i budgetplanlægningen.
Greb 3 om udslusningsmodel der understøtter tilbagevenden til almenområdet. Vi er enige i intentionerne om at arbejde med tilbagevenden til almenområdet fra specialklasserne for de børn og unge det overhovedet vurderes at give en mening for. Vi vil appellere til at man tænker i at arbejde dynamisk med dette, så barnet eller den unge naturligt kan indgå i almenklassen, når det giver mening for barnet, men også kan trækkes tilbage til egen specialklasse hvis behovet opstår.
Forslag 11 ”Vidensdeling i skoleklynger”
Forslaget beskrives som ressourcefrit, dette må være set i et perspektiv, hvor ressourcer kun er økonomi. Ressourcer er også personalet tid, og dette vil kræve tid og dermed ressourcer af skoleledelserne. Disse ressourcer vil gå fra deres primære opgaver.
Forslag 13 ”Løft af kvaliteten i specialklasser”
Vi ser positivt på en række af forslagene i forslag 13 herunder særligt mulighedsrum for kortere skoledage for specialklasseelever, om end lovgivningen begrænser mulighederne for dette.