Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1169 - Boliger mellem Oddervej og Solbrinken i Højbjerg

Kommentar til lokalplan 1169

Jeg kender området og jeg har nærstuderet planerne. Forståeligt nok kan enhver ændring i bybilledet skabe opmærksomhed og bekymring. Men byen vokser og der skal skaffes flere boliger - ikke mindst til den voksende skare af ældre, som gerne vil blive boende i deres område. Som byggeriet er beskrevet, vil det indeholde en række kvaliteter - både mht. design og indretning - som kvalitetsmæssigt placerer det i den absolut høje ende af det byggeri, man ser i Storaarhus. Alene æstetikken vil højne områdets kvalitet og medvirke til en flot "velkomst" til Højbjerg Torv.
Jeg kender flere i Højbjerg, som udtrykker begejstring over, at der nu bliver en mulighed for at blive boende i bydelen, når ressourcerne ikke længere rækker til hus og bil.
Selvfølgelig skal man være opmærksom på trafikale problemer, men med tanke på at flere end 10.000 biler passerer byggeriet i døgnet, så vil de få ekstra trafikanter være af marginal betydning - og få en ikke målbar effekt. Ældre vil formentlig heller ikke bidrage til trafikken i myldretiden.
Udkørslen fra byggeriet til Oddervej er også nævnt som et problem. Jeg har flere gange kørt ud fra Oddervej 79 uden problemer, idet lysreguleringen lidt længere oppe ad Oddervej skaber nogle pauser i trafikken, som gør det nemt at komme ud.
Jeg er positiv indstillet!
Med venlig hilsen
Allan Bartram
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Allan Bartram

Indsendt

09/08/2022 11:00

Sagsnummer

HS7784302

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Holme - Højbjerg - Skåde
Hørings-id

H456

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00