Forslag til Lokalplan nr. 1119 - Område syd for Mossøvej med etageboliger, erhverv og offentlige formål
Forslag til LP1119 - område syd for Mossøvej
Da vi indenfor Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S (inkl. forbundne selskaber) er ejer af matriklerne umiddelbart nord for lokalplanområdet - matrikel numrene 69i, 69ø og 30ad, beliggende Mossøvej 4, Mossøvej 6 og Vejlbjergvej 5 m.fl., så har vi en naturlig interesse i forslaget til lokalplan 1119.
Vi synes lokalplanen har mange gode elementer, som også vil tilføre kvaliteter til lokalplanområdet.
Vores ejendomme indgår i rammeområde 150718ER, som er en del af byomdannelsesområdet Arresøvej. Det samme gør det meste af det område, der er omfattet af forslaget til lokalplan 1119.
Der har allerede været dialog om udvikling af området nord for lokalplanområdet til 1119, afgrænset ved resten af Mossøvej, Arresøvej op til Vejlbjergvej og området syd for Vejlbjergvej. Vi vedhæfter et bilag, der markerer området mv.
Det er således også vores forventning, at en godkendelse af lokalplan 1119 ikke vil begrænse mulighederne for udvikling af det resterende byomdannelsesområde, og at det ved godkendelsen af LP 1119 også kan forventes, at bebyggelsesprocent, etagehøjder, vilkår mv. også vil være gældende for de kommende udviklingsprojekter i rammeområdet.
Fremtidige projekter må således heller ikke kunne begrænses af indsigelser om f.eks. hindring af udsigt mv., da kommende beboere og bruger m.fl. kun kan forvente, at der vil ske tilsvarende udvikling af området nord for lokalplanområdet i LP1119.
Vi har herudover en konkret bemærkning gående på etablering af de 8 parkeringspladser og 9 vejtræer langs Mossøvej.
Det vil være vigtigt, at disse etableres som beskrevet i bl.a. udbygningsaftalen og skitseret i kortbilag 5 til udbygningsaftalen. Altså alle p-pladser og træer langs den sydlige side af Mossøvej og også således, at det ikke indskrænker vejen eller generer ved den anden/den nordlige side af Mossøvej.
Når der etableres tidsbegrænset parkering på de 8 nye pladser, så må det være et samtidigt krav, at der etableres parkeringsforbud langs den anden side af Mossøvej (den nordlige side). Dette forbud ønskes uanset om der sker tidsbegrænsning eller ej, da der ellers vil være markant omfang af parkering fra såvel beboere som billister med ærinde i daginstitutionen.
Download høringssvar som pdf