Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1119 - Område syd for Mossøvej med etageboliger, erhverv og offentlige formål

Konflikter mellem lokalplaner der støder op imod hinanden

Da jeg købte mit hus for over 40 år siden, stod der i lokalplanen, at Lystrupvej skulle lukkes for tung trafik. Der var dengang mindre end 5000 biler/døgn på de mest belastede døgn. Med den generelle udvikling og ikke mindst den kraftige udbygning på vestsiden af vejen er vi nu kommet dertil, at vi med privat udkørsel snart må fravælge bilen, da det næsten ikke kan lade sig gøre at komme ud på vejen. Når to lokalplaner støder op til hinanden vil de uvægerligt påvirke hinanden. Det skal der ifølge kommunalloven tages højde for, ligesom der skal findes løsninger, hvor særligt støjforurenede områder findes. Østsiden af Lystrupvej er et af de mest støjbelastede boligområder i Århus og endnu flere bebyggelser på vestsiden gør ikke støjen, eller trafikken mindre. Vi blev for år tilbage lovet, at der ville blive lagt støjsvag asfalt på vejen, men intet er sket.
Jeg må anmode om, at man i forbindelse med den forestående lokalplansændring medtænker situationen for villakvarteret øst for Lystrupvej, især med henblik på støjdæmpende tiltag.
Mvh
Niels Schriver
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Niels schriver

Indsendt

25/10/2022 15:29

Sagsnummer

HS0461783

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Vejlby-Risskov
Hørings-id

H489

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00