Gå til hovedindhold

Høringssvar

Byudvikling ved Høgemosevej og Trige Centervej

Indsigelse og forslag til Byudvikling ved Høgemosevej og Trige Centervej

Som borger i Trige føler jeg mig forpligtet til at komme med indsigelser til jeres planlagte byudvikling af Trige. Jeg er ikke notorisk imod byudvikling i Trige, men jeg frygter for den manglende integration af natur i jeres projekt. Derfor disse ord:

De foreslåede områder til boligbyggeri er bedst egnet til landbrug og natur. Kommunen kunne i stedet sælge de ubrugte fodboldbaner, lige overfor kirken på Randersvej, til en bygherre og samtidig spare mange penge på vedligeholdelse af disse arealer.

Hvis kommunen er stålsat på at udvikle Triges mest trafikerede veje, vil jeg foreslå at bruge NREP og Lendager Group, og opføre boliger i stil med deres seneste boligprojekt i Lisbjerg. Deres klyngeboliger lever op til den grønne omstilling, og er en blanding af 1-3 etager bygninger lavet af genbrugs materialer med mos og solpaneler på tagene. Flotte moderne bygninger med elevatorer, og med forskellige facader og farver. Disse boliger vil smagfuldt forbinde Boligforening Ringgaardens moderne bygninger med den ældre landejendom med græssende heste på den anden side af det planlagte byggeri. Hvis man opførte disse boliger på begge sider af Høgemosevej, vil man skabe en bedre sammenhæng, end det nuværende forslag med 2 forskellige boligtyper.

Disse boliger, som er udviklet af NREP og Lendager Group, vil være i den dyre ende, og derfor kan vi spørge os selv, hvem der har penge nok og lysten til at leje eller købe en bolig netop lige der i Trige? Boligerne vil være omringet af trafikstøj og grøfter strøet med affald. Lastvogne med affald og anden tung trafik bruger nemlig Trige Centervej og Høgemosevej, som ind og ud kørsel til deres firmaer i området. Måske er kommunen ikke klar over hvor meget trafik der er på disse veje?? Trafikken blev målt på Trige Centervej mens landet var lukket ned pga. Covid19. Der var næsten ingen trafik på dette tidspunkt, og derfor er målingerne ikke retvisende.

I stedet for kommunens forslag, om at opføre boliger vest for Høgemosevej, håber jeg, at kommunen vil udvikle dette område for naturens skyld. Vi kan bedst bevare engen og moserne ved at undlade at bygge på denne side af Høgemosevej. Engen kunne i stedet beplantes med en variation af buske og træer til gavn for vores vilde dyr. Eg, pil, hyld, hassel, hvidtjørn og brombær f.x. En mangfoldighed af plantearter som dyrelivet kan leve af og i. Ellers kunne vores lokale landmand fortsætte med at dyrke græs, hvis han holder sig langt væk fra moserne og efterlader store områder med vilde blomster.

Moserne, som er beskyttet af loven, kunne plejes bedre ved at skralden fjernes og dræningen stoppes, så at dyrelivet kan få adgang til vand i tørkeperioder. Moserne kunne være centrum for en flot naturpark i Trige, og dyr som harer, agerhøns og en beskyttet rovfugl (en rød glente), der allerede bor på engen og bruger moserne, derved kan fortsætte med at leve der.

Trige skal ikke ligne alle andre forstæder til Århus. Vi er en landsby, og den smule natur der er tilbage i Danmark findes ikke kun som skov, men hænger også sammen med landsbyerne, hvor der er små landbrug, enge, moser og levende hegn. Derfor håber jeg at kommunen vil passe på engen og moserne i Trige, og lade dem blive til en naturpark i stedet for en boligblok.

Kan vi ikke bruge arealerne med de ubrugte fodboldbaner til boliger eller til en idræts facilitet med café og et aktivt miljø/tilbud? De står alligevel næsten ubrugte hen.

Med venlig hilsen
Jill Pearson
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jill Pearson

Indsendt

29/09/2022 14:54

Sagsnummer

HS4722770

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Trige - Spørring
Hørings-id

H495

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00