Gå til hovedindhold

Høringssvar

Byudvikling ved Høgemosevej og Trige Centervej

Samlet plan for cyklister gennem byen

I øjeblikket er der ikke meget cykelsti i området. Langs Høgemosevej er den i meget dårlig forfatning, og stykket på Smedebroen slutter, inden stien går op i boligområdet, hvilket gør at cykler enten skal ud på kørebanen, så de ikke kan komme op ad stien, eller at de skal cykle ulovligt på fortovet derhen.
For cyklister, der ikke kommer ad stien langs Vestermøllevej er cykelstien til mere skade end gavn, da man først skal op på den og derefter tilbage på vejen, hvilket kan give farlige situationer, da bilerne ikke nødvendigvis forventer det.

På informationsmødet om planerne blev der oplyst, at der er planer om en cykelsti mellem Smedebroen og Høgemosevej, og en anden mellem Randersvej og indkørslen til Trigeparken. Begge cykelstierne giver mening isoleret set, når formålet er at øge sikkerheden for cyklister, der kun skal køre den enkelte strækning, men for gennemkørende cykeltrafik, vil de snarere øge risikoen end reducere den. Hver gang en cyklist skal op på eller ned af en cykelsti, er der en risiko for at komme i karambolage med biltrafikken, og hvis cykelstierne bliver dobbeltrettede, så cyklisterne skal krydse vejen, bliver det endnu værre. Det kan medføre, at ikke alle cyklister benytter cykelstierne, og at der derved skabes en mere kompleks og potentielt konfliktfyldt trafiksituation.

Der er derfor brug for en samlet plan for cyklister, der færdes i Trige, hvad enten de skal mellem to steder i byen, eller de skal passere igennem byen. Gør man ikke det, risikerer man at skabe et temmelig farligt miljø for cyklister i byen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Søren Stidsen

Indsendt

11/10/2022 21:59

Sagsnummer

HS8830308

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Trige - Spørring
Hørings-id

H495

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00