Sparekatalog for Teknik og Miljø
Linje 22
Jeg er fuld af forståelse for, at Aarhus Kommune skal spare på næste års budget, men har lidt svært ved at forstå, at det skal gå ud over ældre og dårligt gående i dette tilfælde på Langenæs.
Som ældrerådet skriver i deres høringssvar, så bor der mange ældre og svagelige på Langenæs, der i dag bliver betjent af linje 22, som den eneste offentlige transport.
Hvis man beslutter at nedlægge denne linje, kunne man så ikke i stedet forlænge linje 11 med ca. 1.000 meter i hver retning, så linje 11 mod Stavtrup, drejer til højre af Ringgaden, ned forbi Augustenborggade og tilbage til Ringgaden og dens nuværende rute? På vejen mod Harlev kunne Linje 11 fortsætte lige ud ad Ringgaden, ned forbi Augustenborggade og tilbage til Ringgaden og dens nuværende rute.
Alternativt kunne man lade linje 5A køre ad Augustenborggade og tilbage på Ringgaden, således at ældreboligerne har en livline i form af offentlig transport.
Det vil være en win-win situation for alle parter, da jeg har svært ved at forestille mig, at denne udvidelse af ruten koster de 7-8 mio. man vil spare på at nedlægge linje 22.
Download høringssvar som pdf