Sparekatalog og udviklings- og omstillingsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Vedrørende Det Kreative Værksted i Malling.
At Århus kommune ønsker at spare Det Kreative Værksted væk i forbindelse med besparelser for, at kunne skabe ny udvikling og optimering af tilbud indenfor voksenhandicap, giver ingen mening for mig.
Jeg udtaler mig som faglærer, pædagog og tidligere samarbejdspartner med Det Kreative Værksted. I samarbejdet imellem STU tilbuddet, Ungdomsuddannelsen Turmalin STU under Århus Kommune og Det Kreative Værksted oplevede jeg, et beskyttet værksted(Det kreative Værksted) der tilbyder borgere med svære psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser et miljø, hvor de bliver både støttet og udfordret. Dette bliver de både personligt, i det sociale og ude i kontakten med lokal miljøet. Samtidig har stedet overskud til at inviterer andre grupper af borgerer ind som fx børnehavebørn, pensionister, byens folk, mennesker der har brug for praktik, unge under uddannelse osv. I forskellige konstellationer der gavner alle på værkstedet. Det Kreative Værksted binder bånd imellem de forskellige bofællesskaber, kirken, og andre beskyttede værksteder ved, at inviterer til samarbejde, udvikling af fællesprojekter og fx deres tilbagevendende torsdags cafe.
Der er her tale om et unikt sted, som tager varer på de borgere, som ikke kan håndterer at være i beskæftigelse eller i store til tider konforme værkstedsmiljøer. Min frygt vil være, at dette ikke bliver en besparelse men en udgift, hvis disse borgere fratages det sted de trives og for mange af dem et sted, hvor de kan finde ud af at møde op og samtidig er geografisk indenfor meget rimelig afstand af hvor de bor i bofællesskaber.
Det Kreative Værksted er et sted der trækker tråde langt ud i lokal miljøet i det sydlige Århus. Det vil efterlade et stort hul for mange ud over borgerne på værkstedet, hvis det skal lukkes, er min oplevelse.
Jeg håber, at Århus Kommune vil gentænke dette forslag og i stedet drage nytte af et sted som har eksisteret i mange år og derfor har mange års erfaring med at have fokus på udvikling for mennesker med psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse. At Århus Kommune vil gå i dialog og samarbejde med folk der ved hvad de laver.
Tak for jeres tid.
Med venlig hilsen Sidsel Engel Jensen
Download høringssvar som pdf