For 5 år siden var jeg ansat i en vuggestue som medhjælper. Jeg blev i perioden rigtig syg med spiseforstyrrelse. Jeg havde det dårligt, var ensom og jeg blev mere og mere presset af at skulle passe ind. Til sidst blev jeg henvist til psyk, hvor de ville hjælpe mig med spiseforstyrrelsen. Kommunen havde en plan om en masse arbejdsprøvninger for at finde noget jeg kunne passe ind i, i stedet for at lave noget der passede mig. Det blev efter en lang sygemelding besluttet at jeg skulle tilbage som praktisk assistent i samme vuggestue hvor jeg blev syg, men jeg måtte ikke have noget med børnene at gøre. Det blev jeg endnu mere syg af.

Jeg er gode venner med én af musikerne i THE MUMES fra Musik & Medieværkstedet, og jeg fik ved en tilfældighed lov til at komme med ud og spille en koncert. Mit ansvar blev at sælge merchandise for bandet under koncerten.

Jeg er ikke førtidspensionist, men leder af Musik & Medieværkstedet fik lov til at tage mig ind som frivillig, og vuggestuen blev opsagt.
Musik & Medieværkstedet forstod at lægge vægt på at det nok i virkeligheden var alt andet end netop spiseforstyrrelsen der var årsag til spiseforstyrrelsen. Det blev aftalt at det i første omgang drejede sig om at komme hjemmefra, om så jeg bare sad med min telefon hele dagen. Langsomt som tiden gik tog jeg mere og mere ansvar under koncerterne og blev rigtig god til noget. Jeg fik det bedre, blev tryg og min vægt steg.

I dag er jeg selvhjulpen, og bor i et opgangsfællesskab hvor jeg klarer mig med minimal støtte. Jeg har fået fast arbejde i et køkken hvor jeg med tiden har fået et stort ansvar som jeg kan klare.

Dét at nogen så mig, og forstod hvad tid og tryghed kan, er grunden til at jeg i dag er helt ude af sygdommen og kan klare mig selv og have et arbejde. Jeg tør ikke tænke på hvor jeg havde været i dag, hvis ikke jeg tilfældigvis kom med ud og spille den koncert.

Hvis I lukker Musik & Medieværkstedet, lukker i muligheden for den her slags historier. Der er brug et sted der har tid og overskud til at rumme folk med min historie. Jeg havde aldrig overlevet en tur på et kommunalt tilbud. Og det var netop det almene arbejdsmarked uden kompetent støtte der gjorde mig syg i første omgang.