Sparekatalog og udviklings- og omstillingsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Musik og Medieværkstedet
Musik og Medieværkstedet
Der er med stor undren, at høre, at man planlægger en lukning.
Netop nu hvor unges trivsel er i fokus og politikerne på Christiansborg holder ekstraordinære møder for at finde løsninger.
Musik og Medieværkstedet, med flagskibet The MUMES er da netop med til at skabe trivsel og livsglæde for så mange handikappede over hele landet, både unge og ældre. Under coronanedlukningen hvor al underholdning lå stille, fandt Musik og Medieværkstedet en vej. Man optrådte i bofællesskaber, vel at mærke i sikker afstand udenfor, og tændte lys hvor der var mørke, angst og fortvivlelse over ikke at forstå hvad der skete. En helt fantastisk bedrift i mine øjne.
The MUMES er nærmest blevet husorkester på Sølund i Skanderborg.
Deltog i et forsøg sammen med pædagogstuderende omkring læring i at arbejde med musik og psykisk handikappede.
Underholder hvert år til de hjemløses julefest og der er mange mange gode historier.
En ting er den store betydning musik og medieværkstedet har for andre handikappede, noget lige så væsentligt er den betydning den har for deltagerne.
Alle har fået et nyt livsindhold, har fået et mål, en identitet, en bekræftelse, et socialt tilhørsforhold og er i en rivende udvikling rent musisk fagligt. De lever….. som det burde være alle forundt uanset hvilke udfordringer man har fået med i bagagen.
At lukke institutionen ned vil være en kæmpe fejl, det vil gøre ondt på rigtigt mange, hvis liv i forvejen ikke er en dans på roser.
Besparelsen, de småpenge den daglige drift koster, må kunne findes et andet sted.
Download høringssvar som pdf