Vi har fået et stort chok ved meddelelsen om, at kommunen ønsker at lukke Musik & Medieværkstedet under FO. Der var engang, hvor Aarhus var den bedste by at bo i, hvis man havde et handicap, sådan er det desværre ikke mere – hvordan kan det gå så galt?

Vi undres over, hvordan man kan komme på den tanke at tvangsflytte disse borgere, herunder vores søn, til overfyldte væresteder, eller have en forventning om, at de kan indgå på arbejdsmarkedet? Hvorfor kan disse borgere ikke selv bestemme? De har vel deres egen fri vilje og betaler skat af pensionen. Hvor er deres rettigheder?

For vores søn, Jørgen, som er født med Down’s Syndrom, vil det være en katastrofe, hvis man lukker Musik- & Medieværkstedet. Han har et meget dårligt syn – er blind på højre øje og har 30% syn på venstre øje – og dertil kommer et for lavt stofskifte, hvilket bevirker, at han hurtigt bliver træt. Han kan ikke færdes på steder med mange mennesker, og han har brug for ro omkring sig. Hans sprog er heller ikke for godt, og man skal kende ham for at forstå, hvad han siger. Der er derfor mange ting, han ikke kan, men han kan spille på trommer, hvilket han netop gør på Musik- & Medieværkstedet. Han begyndte at spille, da han var 10 år, og har siden spillet i forskellige brugerbands op i gennem tiden og spiller pt. i bandet The Jess. Han har blandt meget andet spillet på Sølund Festivalen samt deltaget i Handicap Grand Prix (HGP) mange gange.

Lukker værkstedet, tager man hans livskvalitet fra ham, og vi frygter, at han falder ned i et sort hul og går helt i stå med ensomhed til følge. Alle hans venner er på Musik- & Medieværkstedet, som er helt unikt. Her forstår man ham og tager de hensyn, der skal til.

Jørgen har tidligere været visiteret til nogle af disse værksteder, hvor man nu vil sende ham hen igen, men vi fik besked på, at man ikke ville have ham, fordi han ikke var god nok til at arbejde.

Hvorfor lukke et godt værksted, som har så stor succes. Hvor borgerne sættes i centrum, så de vokser og får selvtillid til at begå sig i livet. Vi har prøvet det før, for også i 2012 ville kommunen lukke Musik- & Medieværkstedet, og der så vi konsekvenserne – brugerne blev syge, depressive og andre lukkede helt af. En lukning blev imidlertid afværget i sidste øjeblik, da værkstedet endte med at overgå til FO. Vores søn fik herefter brev fra kommunen om, at han var udskrevet af kommunens tilbud, hvilket han nu åbenbart skal tvangsflyttes tilbage til igen.

Vi tænker, at det formentligt i sidste ende bliver dyrere for kommunen at lukke værkstedet frem for at videreføre det, for i spareforslaget er ikke medregnet, at disse borgere får brug for massiv støtte i andre tilbud, hvor der ikke tages de hensyn, der tages på Musik- & Medieværkstedet. Videre er det jo et faktum, at flere af brugerne er oppe i årene, og således ikke så omstillingsparate eller for den sags skyld arbejdsparate. Alt er efterhånden taget fra denne gruppe af borgere, så de nu alle tilbydes det samme, hvorved alle stilles ringere.

Vi har været i systemet i 51 år. De første år under Åndsvage Forsorgen, dernæst under amtet, hvor det hele gik fremad, og hvor de handicappede kom ud i samfundet, og blev anerkendt som de mennesker de er – ressourcer var der nok af, og de fik gode oplevelser i ind- og udland. Da amterne blev nedlagt, og kommunerne overtog handicapområdet, da græd vi som forældre indeni. Vi frygtede, at der fra da af kun ville blive sparet på området, og det kom til at holde stik. Vi er nu derhenne, hvor vi startede, hvor de handicappede skal opbevares på store centrale institutioner – ude af øje og ude af sind – og uden mening i hverdagen.


Med venlig hilsen

Ole og Else Olesen
(forældre til Jørgen)