Jeg har som studerende på diakonhøjskolen arbejdet sammen med The Mumes og Jesper Gadegaard i en stor del af min uddannelse indtil videre. Jeg har i 2021 deltaget i et samarbejde mellem diakonhøjskolen og The Mumes, hvor der var fokus på performance pædagogik, der brød rammerne mellem bruger og pædagog. Det var et helt fantastisk projekt, som gav musikerne fra The Mumes lov til at gøre det de var gode til, og mulighed for at lære fra sig. Vi lærte alle så utroligt meget, idet magtforholdet mellem bruger og pædagog blev nedbrudt. Når vi stod på scenen var vi alle bare mennesker, og det er en sindssygt vigtigt læring at have fået med sig ud i det virkelige arbejdsliv som pædagog. Og det er lige præcis det som musik og medieværkstedet kan.
Musik og medieværkstedet er et helt unikt sted, hvor der er ro og plads til forskelligheder, og som er et af de få steder der er tilbage, som ikke er spoleret af “hurtig ind / hurtig ud” tankegangen. Der er derimod plads til fordybelse og plads til at kunne det som man er god til, og det man interesserer sig for. Man bliver set og mødt som det menneske man er, og det ville være katastrofalt hvis dette sted blev lukket ned. Jeg tør ikke tænke på hvad en potentiel lukning vil gøre for livskvaliteten og mulighederne hos de nuværende brugere af musik og medieværkstedet. Musik og medieværkstedet skal bevares, da det er et unikt og fantastisk sted for dets brugere, men også et sted der giver en helt unik og fantastisk mulighed for at diverse studerende kan lære om hvordan pædagogik også kan se ud, vigtigheden i at se mennesket bag diagnosen, og se muligheder frem for begrænsninger. Der er i forvejen alt alt for lidt fokus på musik og musikpædagogik på pædagoguddannelserne, og det er så vigtigt et redskab til at kunne se og åbne for de udviklingshæmmedes potientiale. Der er kæmpe behov for at bevare en platform der taler netop disse personer sag, og som er interesserede i at give denne glæde og viden videre.