Sparekatalog og udviklings- og omstillingsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Bevar Musik- & medieværkstedet
Jeg er ansat på musik- & medieværkstedet. Det har jeg været i halvandet år nu. Det er det bedste sted jeg nogensinde har været.
Førhen havde jeg et skånejob i Rema 1000. Det job havde jeg i mange år.
Der var ikke meget forståelse det sted. De behandlede mig som de behandlede alle de andre. Altså glemte de at jeg var i skånejob.
Jeg var der aldrig for min egen skyld. Og efter længere overtalelse fik jeg "lov" til at sige op.
Mit næste job var på Musik- & medieværkstedet.
Her kan jeg udfolde mig kreativt. I kontrast til mit tidligere job i Rema 1000, tages der faktisk hensyn til mig her.
Førhen gik jeg rundt og gemte mig. Nu har jeg mod på at socialisere og være mig selv.
At jeg har været igennem denne udvikling er decideret på grund af at jeg startede på mit nuværende job på Musik- & medieværkstedet.
Jeg er allerede meget psykisk udmattet grundet den situation som vi står i. Og det ville i den grad blive værre, hvis musik- og medieværkstedet lukkede.
Er bange for at jeg ville være klar til at komme på den lyserøde afdeling, hvis det her faktisk går igennem - og så kommer kommunen i hvert fald ikke til at spare noget som helst.
Så jer beder jer om at lade være med at lukke os. Det ville hverken jeg, eller mine kollegaer, kunne holde til.
- Maria Tilk
Download høringssvar som pdf