Om spareforslaget, lukning af Det kreative Værksted (DkV) i Malling.

Jeg har gennem mit arbejde på området for voksne udviklingshæmmede fået en stor indsigt i tilbuddene til denne gruppe.
Desværre foreslår Aarhus kommune nu at lukke DkV. Man forestiller sig at der er plads til de 21 borgere i de allerede eksisterende tilbud på området. Regnestykket ser lovende ud, på papiret. Borgerne flyttes, medarbejdergruppen, med alt deres viden afskediges. Besparelsen på DkV er på over 0,7 mill. om året. Hvordan kan det lade sig gøre?
Jo, i kataloget mener man, at flere af borgerne kan komme i almindelig beskæftigelse, i Føtex, Ikea og andre steder, der har brug for arbejdskraft. Resten skal optages i de eksisterende tilbud og der skal så ansættes 1 ekstra medarbejder til dette arbejde.
På papiret, ja, men i den virkelige verden, er der udsigt til frustrationer, usikkerhed, borgere der taber færdigheder og øgede udgifter.
Det kreative Værksted benyttes af en meget blandet gruppe borgere. Borgere med udviklingshæmning med en psykiatrisk diagnose og ofte med personlighedsforstyrrelser i form af ADHD, Aspergers eller autisme. Det kreative Værksted har gennem årene formået at tilgodese denne gruppe på trods af borgernes store udfordringer. Dette gøres ved meningsfuld beskæftigelse, udvikling af sociale kompetencer samt hensyntagen til hinandens forskelligheder, samt ikke mindst, at gruppen er blandet, således, at de ressourcestærke hjælper de ressourcesvage. Hertil kommer, at DkV er et lille sted, med alt det overskud det kan give. De svageste borgere, med de største udfordringer skal ifølge spareforslaget integreres i de eksisterende dagtilbud. Der skal ikke gå ret meget galt, før den svage borger giver fortabt i det system. Herefter vil der ofte skulle bevilges ekstra støtte til borgeren, og den økonomiske besparelse er væk.
I forslaget er der ikke taget højde for, at de borgere der benytter DkV, ikke har nogen kørselsordning. De skal selv transportere sig til stedet og hjem igen. Det kan de, fordi de fleste borgere, bor i lokalmiljøet. Kørsel til og fra dagbeskæftigelse, er de seneste år blevet en kæmpe udgift. En flytning vil indebære store kørselsudgifter, og fjerne den økonomiske besparelse.
I min optik har vi slet ikke råd til at nedlægge DkV. Vi burde måske i stedet for lære, af den tilgang som stedet har praktiseret gennem tiderne.
Jeg er uddannet socialpædagog, har arbejdet på området for udviklingshæmmede siden 1985. Jeg har været leder på både botilbud og i dagbeskæftigelsen. De sidste 4 år har jeg desuden, i samarbejde med rådgivere, vejledt på området dagbeskæftigelse.