Gå til hovedindhold
Sparekatalog og udviklings- og omstillingsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Stop nedlukningen af musik- og medieværkstedet

Det er kommet frem at Aarhus Kommunr foreslår at lukke musik- og medieværkstedet pr. 1/1/2024, som en del af kommunens sparekatalog. Jeg er nyuddannet pædagog fra februar 2022, og jeg havde min bachelorpraktik hos musik- og medieværkstedet. Jeg har derfor med egne øjne set hvilket fremragende aktivitetstilbud det er for voksne mennesker med udviklingshæmning. Her har borgerne en dagsbeskæftigelse som er skræddersyet til deres interesser og kompetencer, da samtlige borgere der har evner og passion for at beskæftige sig med musik- og medieproduktion. Derudover har borgerne et fantastisk sammenhold og fællesskab der, og en nedlukning af stedet vil få store konsekvenser for disse borgeres trivsel og livskvalitet. Jeg håber derfor meget på at dette høringssvar bliver taget alvorligt, da det virkelig ville være en skam, hvis et sådant unik sted skulle gå hen og lukke. Faktisk synes jeg omvendt at der burde være flere af den slags specialiserede tilbud i kommunen. Jeg har i min praksis set flere eksempler på almene beskæftigelsestilbud, hvor borgerne ikke er særligt motiverede for at komme. Ofte fordi de tilbud som borgerne får ikke i stor nok grad opfylder den enkelte borgers interesser og kompetenceområder. Man kommer til at lave meget ensartede tilbud, hvor borgerne serveres for de samme generaliserede aktiviteter. I stedet synes jeg kommunen burde arbejde mere ind i en retning, hvor aktivitetstilbuddene til borgere med funktionsnedsættelser i større grad tilpasses den enkeltes interesser og kompetencer. Såsom eksempelvis musik- og medieværkstedet, hvor tilbuddet henvender sig direkte til borgere med disse interesser og evner. Idrætscenter Aarhus er et andet eksempel på et tilbud med et klart og tydeligt tema, og hvor borgere der specifikt har stor passion for idræt, kan få lov at udfolde deres kompetencer. Så konklusionen: Bevar Musik- og medieværkstedet. Giv borgere med funktionsnedsættelser bedre vilkår for at de kan udfolde netop deres talent. Den overordnede trivsel bliver bedst for borgerne, hvis de får lov at lave de ting som driver dem.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Niklas Gerster

Indsendt

17/11/2022 00:47

Sagsnummer

HS0164592

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H520

Kontakt

Tine Niemann

Telefonnummer:  41 85 83 69