Sparekatalog og udviklings- og omstillingsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Besparelse vedr. Hjerneskadeforeningen Aarhus ØstJylland
En besparelse på 300.000 vedr. Hjerneskadeforeningen er en virkelig dårlig ide, både for de berørte borgere, men også for Aarhus Kommune.
Besparelsen rammer en meget svag gruppe, som i forvejen kæmper for atopretholde en værdig hverdag med et rimeligt relevant indhold.
Jeg skriver på vegne af min mand (tidligere gymnasielærer på Skanderborg gymnasium), der har meget svær Afasi. Dvs. at han ikke kan sige noget.
Han bruger foreningen til bl.a. taletræning, som han bare så gerne vil forbedre. Han savner sproget, som jo i mange år som lærer har været og er utrolig vigtig for ham.
Lukker Hjerneskadeforeningstilbud - ja så har han ingen muligheder for at forbedre og vedligeholde sin kommunikation. Aarhus kommune tilbyder kun taletræningen i en kort periode efter fx en blodprop i hjernen og slet ingen vedligeholdelse.
Efter start hos Hjerneskadeforeningen har han ikke ligget kommunen yderlige til last og har kunnet klare sig selv.
Under Coronanedlukningen var der tydelig nedgang i min mands kommunikationsevner, så hvis foreningen lukker, bliver han nødt til at genoptage bostøtte, som han er berettiget til.
Vil dette spareforslag så i sidste ende være en besparelse for Aarhus kommune - jeg tror det ikke.
Download høringssvar som pdf