Sparekatalog og udviklings- og omstillingsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
LÆNGE LEVE MUSIK OG MEDIEVÆRKSTEDET!
Borgerne, som er en del af Musik og Medieværkstedet går på arbejde hver dag. De bidrager til vores samfund og vigtigst af alt, så udfylder de en vigtig rolle i vores samfund. Når The Mumes spiller for pensionister, børn, til privatfester eller på institutioner, så gør de en forskel i andres menneskers liv. De bidrager med glæde, musik og kærlighed. Det er deres arbejde, at bringe liv og lys i andres mennesker liv, og de er gode til det. Når en journalist fra medielinjen tager til generalprøve på et teaterstykke, interviewer politikere eller de største artister i Danmark eller lave sjove og berigende podcasts, så gør de et stykke arbejde, som kun de kan, fordi de er en del af et arbejdsmiljø, som er trygt og rart, men hvor der også stilles krav til, hvor de udfordre sig selv og bliver dygtigere. Musik og Medieværkstedet er en arbejdsplads, hvor der hver dag skabes succesoplevelser, og som giver de ansatte (borgerne) en plads i vores samfund. Hvorfor sparer så stor en succes væk?
Derforuden er Musik og Medieværkstedet et dejligt sted at være. Her er der plads til alle, og de har et unikt sammenhold og fællesskab, som man ikke kan gøre op i kroner og øre. De drikker en øl sammen, holder julefrokost, går til festuge og de passer på hinanden. En nobel tanke om at få dem ud på arbejdsmarkedet, er på papiret en god idé, men virkeligheden er en helt anden. For alt det man ikke kan se, når man kigger kort ind i maskinrummet på Musik og Medieværkstedet, kan man ikke sætte en pris på. Det pædagogiske arbejde, hvor man ser hele mennesket, ikke handicap eller udviklingshæmning, men på mennesket.
Når jeg ser det arbejde, som ligger bag Musik og Medieværkstedet, så kan jeg ikke begriber, at man overhovedet overvejer, at lukke for dette fantastiske tilbud. Vi snakker om, at Aarhus Kommune har en udgift på 35 kr. pr. borger om dagen, og når jeg tænker på, hvad man ellers kan få for 35 kr. i Aarhus Kommune, så burde man inde på rådhuset været stolte over, hvad man for så få penge kan tilbyde. Jeg tænker, at der er en del kommuner, som kigger misundeligt efter et tilbud som Musik og Medieværkstedet, for det burde ikke være muligt at lave så godt et tilbud, som bringer så meget glæde for så mange mennesker, til nærmest ingen penge.
Download høringssvar som pdf