Jeg hedder Karin Bendtsen og er bisidder for en bruger af hjerneskadeforeningens aktiviteter.
Han har gennem en lang periode været bruger af dette sted. Det er hans spinkle netværk og det eneste sted han har at komme i sin tilværelse, efter at en alvorlig arbejdsulykke ødelagde resten af hans liv til at leve på ” normal” vis. Derfor er det et katastrofalt skridt der sker for ham, og de andre brugere, at det ikke længere vil være stedet hvor han mødes med ligestillede. Man KAN da ikke spare den slags væk. Det er så sårbare og spinkle mentale menneskers hverdag man cutter med den plan. Jeg tror ikke man ved hvor meget det betyder for selvværd og nærvær for de mennesker som er voldsomt ramte i forvejen. Der må findes andre steder at spare end hos de mest sårbare mennesker i kommunen. Det er ubærligt at se hvor ked af det han er, og det gav ham en svær nedtur at skulle tackle. Jeg vil med glæde stille mig til rådighed sammen med hans mor for at forklare hvad dette sted har betydning for brugerne og her for hans hverdag og selvværd.. i håb om at dette svar kan hjælpe med til at bevare dette fristed, sender jeg mine største og inderligste ønsker for brugerne af Hjerneskadeforeningen.