Sparekatalog og udviklings- og omstillingsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Det kreative værksted i Malling!
I den 11 år jeg har boet i Malling har kursisterne og deres undervisere udvist en positiv synlighed i Malling. Kursisterne er glade og positive og hilser på alle, de kommer forbi. Ved diverse besøg på Det kreative værksted - åbent hus m.v. - har det været tydeligt, at kursisterne føler sig trygge ved de undervisere, som er på stedet.
Kursisterne har endvidere deltaget aktivt i udsmykning af Malling. Det har været beplantning i bed på Bredgade; det har været ved at placere flotte bænke ved busstoppe steder - og det har været ved større udstillinger i bl.a. sognegården i Malling.
I en by som Malling, hvor der sker en voldsom tilflytning af især unge familier bidrager kursisterne på Det kreative værksted på en positiv måde med diversitet i demografien.
Download høringssvar som pdf