Lukning af Mødestedet vil ramme os brugere hårdt
Høringssvar til Sparekataloget fra Aarhus Kommune
Fra Mødestedets brugere vedr. forslag om lukning af Mødestedet i Gellerup
Mødestedet holder til i Lokalcenter Gellerup. Tilbuddet er oprettet og drives efter Servicelovens §104, hvori der står:
”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

I Mødestedet er vi 25-30 faste brugere, der kommer hver dag. 20 andre kommer et par gange om ugen, mens der er 30-40 brugere der kommer ganske ofte efter behov, som f.eks. at få hjælp til at bestille medicin, få kontakt til psykiater, læge eller andet.
I kommunens sparekatalog står der sådan her om os: ”Målgruppen er primært førtidspensionister med anden etnisk herkomst. Mange af borgerne er psykisk sårbare.”
Ja, vi er sårbare, hver for sig, med alt det vi har med i bagagen fra vores tidligere liv. Men i Mødestedet holder de hånden under os, og vi har et fællesskab, som støtter os, så vi kan klare dagligdagen uden de helt store problemer.
Lige nu er vi dog chokerede og meget kede af, at det igen bliver foreslået at lukke Mødestedet. Det blev også foreslået i 2018, men det blev heldigvis ikke til noget dengang. Forhåbentlig bliver det heller ikke til noget denne gang.
Mødestedet er som et andet hjem for os. Vi kan komme her hver dag, og det betyder meget for os. Her føler vi stor tryghed. Vi kan vi finde ro og få hjælp og støtte. Vores hverdag er ofte fuld af problemer, men når vi kommer i Mødestedet er det for mange af os lige som at gå på arbejde, for vi kommer her hver dag. Her bliver vi set og anerkendt. Her føler vi os normale, fordi vi forstår hinanden, da vi har nogle af de samme problemer. Her er der ingen der skiller sig ud.
De seneste år har været meget svære for os pga. corona-reglerne, nedlukningerne og usikkerheden. Det har været en meget traumatisk tid, hvor mange af os har fået forværret vores forhold til vores familier, med skilsmisse og andre problemer. Nu sidder vi så med angsten for at Mødestedet lukker. Det er svært.
Vi kommer næsten alle sammen fra krigshærgede lande. Med i bagagen har vi derfor mange traumer, så vi har PTSD, og vi er førtidspensionister. Nu er vores trygge base i Mødestedet i fare for lukning. I stedet for vil man sprede os ud i byen og give os tilbud, der er ”mere beskæftigelsesrettede”. Men det giver overhovedet ingen mening, for det magter vi slet ikke at deltage i, og flere af os er ikke mobile og kan ikke komme rundt i byen. Dette er i øvrigt slet ikke indeholdt i Servicelovens §104, som Mødestedet drives efter.
Vi er meget nervøse for lukning, som i første omgang vil gå hårdt ud over vores familier. Siden er vi bange for, at vi kommer til at belaste det psykiatriske system og sundhedssystemet. I sparekataloget kan vi se, at kommunen vil spare knap 600.000 kr. om året på at lukke Mødestedet. Vi er nødt til at sige til politikerne: Det bliver langt dyrere uden Mødestedet. Kommunen og Regionen kommer til at få en langt større økonomisk regning. Men det bliver os, brugerne i Mødestedet og vores familier, der kommer til at betale de menneskelige omkostninger.
Så lad venligst være med at lukke Mødestedet.
Det følgende er personlige udsagn fra nogle af brugerne om den betydning, Mødestedet har:
K. H. Kaddoura: Jeg har været indlagt ca. et år på Psykiatrisk Hospital, og min læge har sendt mig her. Jeg må ikke være alene, så jeg kommer her hver dag. Hvis Mødestedet lukker, ved jeg ikke, hvad skal jeg så gøre. Jeg får hjælp her af lederen og de andre, og jeg får hjælp til at få min medicin. Her snakker vi om alle de problemer, vi har, og det er uundværligt. Hvis Mødestedet bliver lukket, så får jeg et meget dårligt liv, hvor jeg bare sidder derhjemme. Så får jeg brug for at tage mere medicin, og så bliver jeg helt sikkert indlagt igen.

M.Taha: Jeg kommer her for at få fred og slappe af, så jeg ikke laver ballade, for jeg er psykisk belastet med PTSD. Her kan jeg snakke med de andre, og jeg kan få hjælp af lederen. Jeg kommer hver dag, fra morgen til eftermiddag, og der er ingen andre steder at være ligesom Mødestedet. Hvis det lukker, så ved jeg ikke, hvor jeg skal gå hen. Her er vi allesammen pensionister, og vi er psykisk syge, for vi kommer fra krig. Men her kan vi slappe af og være sammen. Det er et meget vigtigt sted for os, og det koster ikke kommunen ret meget.

N. Shahrour: Mødestedet betyder meget for mig. Jeg er syg med kræft, har PTSD og får førtidspension, men her glemmer jeg, at jeg har ondt. Når jeg sidder her sammen med de andre, kan jeg slappe af. Derhjemme tænder jeg bare for fjernsynet og ser alle de negative og voldelige ting fra den arabiske verden, og så tænker jeg på alt det, der skete med mig og min familie, før jeg kom til Danmark. Hvis Mødestedet lukker, bliver jeg mere syg og meget dårlig. Så kan jeg bare sidde derhjemme og få masser af problemer med min familie.

R.Dozgic: Derhjemme har jeg det meget skidt, med problemer med min familie. Jeg kommer fra et krigshærget land, hvor der skete mange forfærdelige ting, og jeg har PTSD. Her i Mødestedet kan jeg finde noget positivt, og finde venner, som accepterer mig. Her er der ikke noget pres, for vi er lige. Her får jeg den medicin, som min sjæl mangler, så jeg ikke bliver ensom og trist. Jeg er fra Balkan, men folk her har taget godt imod mig. Hvis Mødestedet lukker, hvor skal vi så gå hen? Vil der så være nogle, der tænker på os? Jeg er bange for mig selv, for min familie og for samfundet.
Mahmoud Ibrahim: Jeg har psykiske problemer og PTSD, og jeg er førtidspensionist. Så Mødestedet er rigtigt godt for mig, for her kan jeg komme og snakke med de andre og hygge mig med dem. Hvis Mødestedet lukker, og jeg ikke kan komme her, så bliver jeg meget træt og ked af det på grund af mine psykiske problemer. Det hjælper mig meget at komme her, også i forholdet til min kone. Hvis kommunen lukker stedet, har jeg ingen andre steder at gå hen.
Brugerne i Mødestedet: K. H. Kaddoura, M.Taha, N. Shahrour, R.Dozgic,