Sparekatalog og udviklings- og omstillingsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Det kreative værksted, Malling
Det er med sorg jeg læser, at man påtænker at lukke det kreative værksted i Malling. Den kreativitet og glæde de ansatte og borgerne på værkstedet bidrager med i bybilledet er uerstatteligt. Vi ser farverige installationer med træ og strik rundt omkring i byen og i haven ved værkstedet er der sprudlende tiltag med blomster og ‘bosteder’ til fugle og insekter. Der er åbent hus hvor man bydes på en kop kaffe og den varme modtagelse fra borgerne vidner om at her er de trygge. Det vil være katastrofalt hvis disse borgere nu skal placeres på store steder og det vil styrte disse menneskers verden i grus. Hvor er besparelsen, når der skal skal være taxa-kørsel, flere personaler på de store steder, flere sygedage blandt borgerne og en uoverskuelig hverdag for den enkelte borger. Og ikke mindst at forskelligheden blandt mennesker forsvinder fra det lokale bybillede. Det sidste bidrager til en forståelse for at der er plads til alle og at vi sammen skal være med til at skabe tryghed for de som ikke selv kan kæmpe for en tryg hverdag,- andet kan vi ikke være bekendt!
Download høringssvar som pdf