Sparekatalog og udviklings- og omstillingsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Kan vi være forholdene inden for ældreområdet bekendt?
Vi er en gruppe borgere, der er stærkt foruroliget over, at forholdene på det sociale område gennem er årrække er blevet forringet - og nu forringes yderligere og meget som en konsekvens af det indgåede budgetforlig. Vi har af mange forskellige grunde og på forskellig måde fattet interesse for området: som pårørende til andre, der har haft dårlige forløb p.g.a. åbenlys ressourcemangel hos den instans, der burde have hjulpet, som borgere, der selv har oplevet forringelserne i forbindelse med egne sager, som ansatte indenfor det sociale område, der har set forholdene blive forringet, som borgere, der gennem bestyrelsesarbejde har fået detailkendskab til, hvor pressede de forskellige institutioner - f.eks. inden for psykiatrien, jf. Fristedet, der over en årrække er gået fra at være et meget velfungerende dynamisk værested for mennesker med psykiske problemer til nu at stå i sparekataloget som noget, der helt skal nedlægges - som almindelige socialt indignerede borgere.
Vi har ønsket at påvirke byrådsmedlemmerne til at forbedre forholdene inden for det sociale område - eller i det mindste ikke forringe dem yderligere. Siden juni har vi uddelt vores løbesedler - typisk på Rådhuspladsen eller forholdsvis tæt på - og vi oplever her, at de fleste tager imod løbesedlerne, rigtig mange viser åbenlys interesse og bakker op om for vores sag, og mange står længe og snakker, fortæller f.eks. om horrible forløb og situationer, som de selv, deres familiemedlemmer eller venner har oplevet.
Vi føler os således bekræftet i, at vi er ude i et yderst relevant ærinde, og derfor forsøger vi os nu gennem dette høringssvar at tydeliggøre for jer politikere, at der bare ikke må forringes yderligere. Forringelserne i sparekataloget inden for det sociale område må nødvendigvis fjernes eller reduceres voldsomt, hvis vi skal undgå et fuldstændig uacceptabelt niveau her i kommunen.
Der har ikke i kommunen været politisk vilje til at sikre og opretholde en høj standard for børn og voksne med handicap, udviklingshæmmede, psykisk syge og mange andre udsatte borgere. Resultatet ser vi i disse år med skandaler på både social- og ældreområdet.
Vi ser også, at det stadig sænkede niveau for velfærdsydelser giver arbejdsmiljøproblemer og personaleflugt og rekrutteringsvanskeligheder.
Vi må spørge os selv: Kan vi være det bekendt?
Århus har en af landets laveste skatteprocenter, og dermed også et alt for ringe niveau på det sociale område. Men ikke nok med det: De sociale budgetter er blevet udhulet gennem en lang årrække. Der gennemføres årligt besparelser, og budgetterne opreguleres kun delvist i takt med befolkningsudviklingen. Der bliver dermed mindre til den enkelte. Og det kommer desværre til at fortsætte i 2023 med det budgetforlig, som et stort flertal i byrådet har indgået.
Budgetforliget indebærer, at der skal gennemføres et sparekatalog på 214 mio. kr. i 2023. Herudover er der allerede lagt en besparelse på 51 mio. kr. ind i budgettet i form af det såkaldte finansieringsbidrag. Endelig skal der gennemføres en såkaldt udviklings- og omstillingsplan for det sociale område, der indebærer besparelser på 128 mio. kr. stigende til 225 mio. kr. i 2025.
De store tal kan virke overvældende og forvirrende, men i realiteten betyder det, at hvis vi skulle have et niveau, som vi kunne være nogenlunde bekendt, så mangle der faktisk knap 400 millioner!
Aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 2023 indeholder ikke en krone mere til området. Men økonomi må aldrig være den afgørende faktor, og hvis loven skal holdes, er det derfor bydende nødvendigt med flere penge.
Hvad kan vi gøre?
Kommunen bør erkende, at den nuværende meget lave skatteprocent ikke kan opretholdes, hvis vi skal have et tilbud til socialt udsatte mennesker, som vi kan være bekendt. Vi foreslår derfor en skatteforhøjelse på 1%-point i 2023.
Vil vi betale for ordentlige forhold for de mest udsatte?
Pengene skal jo komme et eller andet sted fra.
I mange år har det nærmest været et mantra, at skatten ikke må stige.
Et samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler de mest udsatte borgere.
Til byrådsmedlemmerne vil vi gerne sige: Tænk på de mennesker med handicap, udviklingshæmmede, psykisk syge m.fl., som I kender. Får de den hjælp, de har brug for?
Århus Kommune dumper, hvis den skal bedømmes ud fra, hvordan den behandler de ovennævnte grupper. En undersøgelse fra 2019 viser, at hvis danskerne er sikre på, at pengene går til hjælp til de mest udsatte og anden velfærd, så vil man gerne betale mere i skat - men man vil ikke betale for mere bureaukrati. Ved en eventuel skatteforhøjelse skal pengene derfor øremærkes, så de bliver brugt på at forbedre de elendige forhold for de mest udsatte grupper. En skatteforhøjelse på 1 % vil knap kunne mærkes af langt de fleste borgere, og de mennesker, der har de laveste indkomster, vil kunne kompenseres for skattestigningen. Og i rigtig mange familier er der en eller flere, der har et fysisk handicap eller er udviklingshæmmet, eller har en psykisk sygdom eller har f.eks. autisme eller ADHD. De penge, de evt. kommer til at betale ekstra i skat kan hurtig komme tilbage til deres familie i form af nødvendig hjælp til en af deres kære.
Vi må til lommerne, hvis vi skal sikre anstændige forhold til de borgere, der har mest brug for det, for de nuværende forhold kan vi ikke være bekendt.
P.v.a. "Kan vi være det her bekendt?"
Ulla Böwadt
Download høringssvar som pdf