Gå til hovedindhold
Sparekatalog og udviklings- og omstillingsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Bevar det Kreative Værksted

Som barn af en lærer og leder på DKV har jeg været derude en del gennem min barndom og frem til nu. Det gør mig helt vildt ked af det, at se hvordan et sted, der er så velfungerende, så indholds- og udbytterigt og betydningsfuldt for elever skal spares væk. For hvis et sted som DKV ikke får lov til at være der, hvilken slags steder er så tilbage? En god del af eleverne har oplevet at blive flyttet rundt mellem steder, hvor de ikke har passet ind, for så enten at lande eller ende ved DKV, hvor de endeligt har kunnet føle sig hjemme i den hverdag der er derude. Det er et tilbud, der rummer den forskellighed der ligger i at være udviklingshæmmet, et sted med pædagogisk og faglige sindssygt dygtige lærere, der virkelig forstår at skabe værdi for eleverne.
Jeg undrer mig over logikken bag besparelsen. For når den praktiske erfaring er, at en del udviklingshæmmede ikke har fundet sig til rette andre steder end DKV, hvor skal de så hen? Skal man tvinge dem ud steder, hvor de oplever uro og mistrivsel? Der må være to mulige svar på det spørgsmål: Enten må man skabe et nyt sted i stil med DKV, og så miste ideen med besparelsen, eller så må kommunen sige at det bare er ærgeligt, og at elevernes trivsel faktisk ikke betyder så meget i Århus kommune. En fantastisk tredje mulighed er at bevare Det Kreative Værksted, hvilket jeg og mange andre mener er langt den bedste løsning.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Sally Sofie Hedemann Svinth

Indsendt

23/11/2022 17:59

Sagsnummer

HS7341168

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H520

Kontakt

Tine Niemann

Telefonnummer:  41 85 83 69