Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høringssvar MSB nr. 13. Vedr. BPA

Aarhus d. 23. November 2022

Høringssvar MSB nr. 13. Vedr. BPA

Som hhv. ergoterapeut, handicapkonsulent og mor til en pige på 25 med BPA, og som socialrådgiver og mor til en ung på 21 år med BPA, har vi vores bekymringer om dette spareforslag:

Først tænker vi: ”Sikke en god ide, at man ønsker en bedre udredning af borgerens behov ved vurdering og udmåling af BPA. Det kan alle da kun være glade for”.

Men det vækker stor undring, hvad der står videre i spareforslaget. Det undrer os, at der lægges op til at en bedre faglig udredning af borgerens behov automatisk giver en besparelse. Vi har svært ved at se, at der er lighedstegn imellem bedre udredning af behov og en besparelse. Der kan jo også være den situa-tion, hvor en bedre faglig udredning af behovet viser et øget behov. Kan det ikke ?

Det vækker bekymring hos os i forhold til formuleringerne: En sundhedsfagligt uddannet person bliver undervejs i teksten til en sundhedsmedarbejder, der i samarbejde med rådgiver kan bidrage til en tværfaglig kvalificeret udredning af den enkelte borgers behov for støtte til mestring i eget hjem. Vi undres over dette skift og tænker om det her forslag kræver en ekstra gennemgang. For hvem af ovenstående skal have dialogen med borgeren? Hvem skal vejlede borgeren i kompenserende velfærdsteknologier, der skal instal-leres i hjemmet? Er det den samme der skal arbejde med borgerens mestring?

Vi kan være bange for, at “mestring” i praksis betyder: Lad os prøve at påvirke borgeren til “at klare sig” med mindre hjælp. Det er retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt, hvis man på den måde vil prøve at nedsætte mængden af hjælp til den enkelte borger. Det er dybt betænkeligt hvis en faglig vurdering har fokus på at nedsætte hjælpen fremfor at finde det rette niveau for hjælp hos borgeren.

Lidt om BPA-ordningen (https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/10325)

Borgerne i målgruppen til SL§96 er i høj grad afhængige af kompensation, i form af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner, og har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand.

BPA-tildeles når der er tale om et hjælpebehov, der ligger ud over, hvad der kan ydes som personlig og praktisk hjælp, eller ud over det behov for ledsagelse, der kan imødekommes efter andre bestemmelser i serviceloven. Det kan f.eks. være behov for hjælp til mange eller mere spredte opgaver i løbet af døgnet, hvor det er en forudsætning, at hjælperne er til stede for, at borgeren kan leve et selvstændigt liv.

Udmåling af hjælp:
Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter §96 er en konkret, individuel vurdering af borgerens behov for hjælp/kompensation. Denne vurdering tager udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og uden for hjem-met.

Udmålingen af hjælp har dermed et andet sigte end udmåling af personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Vurderingen skal ses i sammenhæng med formålet med BPA efter §96 om at skabe en fleksibel og sam-menhængende ordning, der sikrer borgerens mulighed for at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt - sammenlignet med andre unge på samme alder og i en lignende livssituation (fx. at være stude-rende).

En BPA-ordning betyder, at unge og voksne med svære fysiske handicap har mulighed for være en del af det lokale samfund. De kan gå i biografen, de kan tage fritidsjob mens de studerer (hvis de har overskud til det), de kan arbejde frivilligt i organisationer – ligesom andre unge og voksne i deres aldersgruppe.

De unge og voksne med en BPA-ordning har en mulighed for at leve et liv hvor de begiver sig væk fra eget hjem, deltager i uddannelse på planlagte tider, kan arbejde med et fleksibelt fremmøde på arbejdspladser. Men de kan også have behov for at komme hjem og hvile sig i løbet af dagen - afhængig af dagsform.

Hvis hjælpen i stedet udmåles som et puslespil af §83, §84, §95, §97, §100 med flere, vil det betyde, at hjælpen tilbydes i borgerens hjem på forud aftalte tidspunkter, som ikke altid kan kombineres med at have studie, job og et aktivt fritidsliv. I Århus er feks meget svært at at få hjemmehjælp til morgen rutiner før dagsholdet møder ind – ca. kl 7.00. Unge med fysisk handicap bruger typisk mere tid på morgenrutinen end alderssvarende ofte minimum 1,5 til 2 timer – det betyder, at det kan være en udfordring af blive færdig til studie eller job, hvis man er afhængig af hjælp efter §83.

Man kunne være bange for at dette forslag vil kunne koste for meget økonomisk og personligt og sam-fundsmæssigt. Det er kendt at de unges trivsel på almen plan er truet og det gælder også for de unge med handicap som er i en ekstra sårbar gruppe i forhold til trivsel.

Fra politisk side ønskes det, at langt flere unge med handicap bidrager aktivt i samfundet - hvad enten det er gennem uddannelse, arbejde, frivilligt arbejde, politisk arbejde, eller hvad den enkelte formår og bræn-der for. Vi ser det modsatte ske med dette sparetiltag - jo mindre kompensation i form af praktisk og flek-sibel hjælp - jo mindre kan både ung og voksne bidrage og trives. Denne udvikling gavner ingen - hverken på kort eller langt sigt.

Politikerne i Århus bør stå stolte frem og fortælle at BPA-ordningen er startet i Århus og at den i starten hed Århus-ordningen”. Startet for at lade de unge flytte ud fra institutionerne og i egen bolig. Den davæ-rende Aarhus-ordning byggede på værdier om individets frihed og selvstændighed. Vi håber at I vil stille jer frem og fortsat støtte op om værdier, der stiller mennesker med handicap fri til at leve det liv de selv øn-sker.

Vi håber at vores høringssvar skaber refleksion over om det kan være for dyrt – økonomisk og menneske-ligt at spare på hjælpen til unge og voksne der er helt almindelige mennesker med et fysisk handicap og deraf et stort behov for hjælp i hverdagen.

Tak fordi du læste med. Vi står gerne til rådighed for uddybning.

Mvh.

Kis Holm Laursen, Ergoterapeut, Handicapkonsulent og mor til et unge menneske med en BPA-ordning. BPA-ordningen har betydet, at hun har taget en grunduddannelse og lige nu læser kommunikation og lever et liv som hendes aldersvarende – næsten. Kontakt info: TLF 29882611 – mail: khl@detunikkebarn.dk

Gro Nielsen, Socialrådgiver og mor til et ungt selvstændigt menneske med en BPA-ordning, som læser me-dicin og har eget firma.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Kis Holm Laursen

Indsendt

23/11/2022 22:31

Sagsnummer

HS0656189

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H520

Kontakt

Tine Niemann

Telefonnummer:  41 85 83 69