Sparekatalog og udviklings- og omstillingsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spar ikke penge på Ryhave Kollegiets faste personale
Mit barn og jeg har begge to meget glæde af at bo på Ryhave Kollegiet, når der er fast personale. Jeg bor her ikke pga. lejligheden, men derimod pga. den hjælp og støtte, jeg får til de ting, der er svære. Jeg synes det er ærgerligt, at man tænker så meget på pengene, men ikke tænker på, at det er menneskers liv, det har en stor betydning for. Personalet på Ryhave Kollegiet gør en forskel for de familier, der bor her – både børnene og mødrene. Hvis man beslutter sig for at fjerne personalet fra Ryhave Kollegiet, vil det se meget anderledes ud end det gør i dag – og det ville i sidste ende være børnene, det ville være synd for.
Jeg bor selv på Ryhave Kollegiet og dette er pga. den hjælp, jeg får af personalet. Det ville være meget forvirrende, hvis dette skulle ændre sig til, at det er frivillige, der kommer her – især for børnene som bor her, da de naturligvis også knytter sig til de mennesker, der kommer her.
Jeg vil gerne bede jer om at tænke over den vigtighed, det har at personalet forbliver på Ryhave Kollegiet og fortsætter deres arbejde. Det er dem, der skaber og vedligeholder det fællesskab, vi har.
Elalie Kemsol
Download høringssvar som pdf