I sparekataloget fremgår det, at man ønsker at omlægge indsatsen på Ryhave Kollegiet, så støtten til familierne fremadrettet skal udøves af civilsamfundet uden fasttilknyttede medarbejdere.
Jeg har været frivillig på kollegiet i 1,5 år, og som en del af civilsamfundet finder jeg denne tilgang til det sociale arbejde, der udøves på Ryhave Kollegiet misforstået og jeg har svært ved at se, hvordan frivillige og civilsamfundet alene skal kunne løfte opgaven uden stabile og uddannede medarbejdere med daglig kontakt til beboerne.
Når jeg træder ind på kollegiet, er jeg et velkendt men dog flygtigt ansigt i familiernes hverdag. Jeg er en ekstra hjælpende hånd, et udefrakommende pust. Jeg kan deltage i eller planlægge små arrangementer. Jeg er derimod ikke kvalificeret til at levere den slags sociale arbejde, der udføres af det faste, uddannede personale og jeg har ikke de rette ressourcer til at løse de daglige eller mere indgribende udfordringer familierne står overfor. Det er uacceptabelt og uforsvarligt hvis ansvaret for kvaliteten af den sociale indsats fremover skal lægges på frivillige uden den rette faglighed på området og vi ville aldrig kunne erstatte det uddannede personale.

Ryhave Kollegiet beskrives på kommunens hjemmeside, som et sted der giver moren og hendes barn: ”trygge og faste rammer (…) og støtte til at skabe en struktureret hverdag.” Når jeg som frivillig træder ind på kollegiet, træder jeg ind i allerede etablerede trygge rammer skabt af de ansatte i kraft af deres relation til både mor og barn. Det er tydeligt for mig, at beboerne finder den største tryghed hos netop disse mennesker, som hjælper dem og møder dem hver eneste dag og som de dermed har en særlig relation til. Derudover har de også de faglige kompetencer, der skal til for at vejlede, støtte og hjælpe med skabe struktur og rammer.
Jeg tvivler på, om der uden den tillid samt den stabile og motiverende kontakt mellem beboere og de faste ansatte, som jeg oplever, overhovedet ville være trygge rammer som mødre, børn og frivillige ville kunne indgå i.

Stabilitet, tillid og tryghed ved at møde de samme ansigter hver dag, er afgørende for at gøre beboerne i stand til at indgå i og etablere et fællesskab, som civilsamfundet og frivillige først herefter kan bidrage til. Det ærgrer mig derfor, at de ansattes store betydning for mødrene, børnene og sammenhængskraften på kollegiet samt deres faglighed i mødet med familierne ikke fremgår af Sparekataloget. Den mangelfulde beskrivelse er med til at skabe et utilstrækkeligt billede af, hvad mødrene får ud af at bo på kollegiet.
Vi må ikke reducere den sociale indsats i vores kommune til en kaffeklub.

Som borger i Aarhus Kommune undrer jeg mig også over prioriteringen af besparelsen på netop dette område. Tiltaget (på Ryhave Kollegiet) beskrives i Sparekataloget som en nedlæggelse af et forebyggende tiltag. Samtidig fremgår det af beskrivelsen for Sparekataloget for Sociale Forhold og Beskæftigelse, at man ønsker at investere i tidlige indsatser, med ønske om at ”sikre, at færre borgere får brug for omfattende hjælp i fremtiden.” Dette er en vigtig ambition, idet en tidlig forebyggende indsats med et helhedsorienteret perspektiv kan have livsvarig effekt for, i dette tilfælde, mødrene og deres børn og for hele samfundet. Derfor mener jeg, at der er et klart langsigtet økonomisk (og menneskeligt) incitament til at værne om de forebyggende indsatser, som eksempelvis den jeg har oplevet på Ryhave Kollegiet. Jeg kunne ønske mig at bo i en kommune hvor man levede op til egne ambitioner og ikke med den ene hånd ønsker at investere i sikringen af sine borgere, mens man med den anden laver besparelser, der rammer de mest sårbare.

Jeg mener det er uacceptabelt, hvis man uden hensyn til familiernes trivsel, tryghed og fremtid, ønsker at gennemføre disse altomfattende ændringer på Ryhave Kollegiet. At man ikke har blik for vigtigheden af en stærk langsigtet indsats, er et udtryk for manglende forståelse for familiernes situation og det faglige sociale arbejde, der hver dag udføres af medarbejderne.
Jeg vil på det kraftigste understrege, hvilken betydelig konsekvens det vil have for tilbuddets kvalitet, hvis faste, trygge, tillidsfulde, professionelle ansatte skal erstattes af et nødvendigvis mere flygtigt og omskifteligt civilsamfund.

Med venlig hilsen
Frivillig på Ryhave Kollegiet
Sille Marie Olsen