Det var dybt overraskende, at Det kreative Værksted i Malling står til at miste sit tilskud, og dermed lukke.
Vi har været derude til mange åbne arrangementer, og oplevet eleverne i de sikre og gode omgivelser der er deres hverdag.
Og jeg har altid tænkt på, at de gamle bygninger, skønne have og dedikerede lærere er et sted, der giver ro og tryghed for en gruppe elever, der netop har brug for at være et mindre sted.
Eleverne har forskellige aktiviteter de arbejder med, og når man fx har været til teaterforestillinger på DkV, er det tydeligt at der samarbejdes på tværs. Tøj og rekvisitter stammer fra stoftryk og serviceholdet, teaterholdet har selv udviklet deres historier og der serveres eget bagværk og syltede varer, og det gør at aktiviteterne bliver et fælles projekt som alle bidrager til.
Hvert halve år er det nye temaer, hvor eleverne arbejder med ting man støder på i livet - og det er altid spændende at se hvilke produkter der kommer ud af det i fx stoftryk og teaterstykker.

Jeg har også altid holdt af at se den måde lærerne på DkV arbejder sammen med eleverne på; der tages hånd om de enkelte elever og man mærker de gode og vigtige relationer så tydeligt, og der er meget omsorg.

Der er mange der i deres høringssvar omtaler DkVs plads og betydning i Malling, og det forstår jeg godt.
De har sat deres præg på byen på mange synlige måder med bænke, udsmykning, vedligeholdelse - men også når man besøger stedet, Fantasihaven, deres værksteder og teaterrum og får hilst på mange af dem man efterhånden kender.

Jeg har ikke indsigt i de regneark, der ligger til grund for at det skulle være en besparelse at lukke DkV.
Men med de tal der har været fremlagt, ser det ud som om det er en minimal besparelse, især når det holdes op mod at 21 elever skal flyttes væk fra deres nuværende fællesskab og dagligdag.
Og jeg håber at man i Aarhus Kommune indser, at det ikke kun er et spørgsmål om at skrabe mindre beløb sammen, men om at en gruppe af sårbare borgere ikke skal flyttes rundt og placeres i nogle større aktivitetscentre, der er alt andet end det de har brug for.

De er ikke 21 brikker, der bare skal puttes ud i de kasser, hvor der nu er plads.
De er 21 mennesker, der har fundet et mindre sted, der passer til dem, og hvor de kan udvikle og udfolde sig.