Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Lukning af HeadQuarters er begyndelsen på enden af den funktionelle kulturscene i Aarhus

Nu har jeg indtil for ganske nyligt været bosiddende i Aarhus siden 2011. Mange ting er sket siden da. Først lukkede man ambassaden. Så skulle Sydhavnen forvandles til et glashelvede. Så skulle der renoveres op og Godsbaneområdet giver mig stadig en tåre i øjenkrogen, siden "Aarhus K" blev gennemført.

Lad nu være. Stop besparelserne på kultursektoren, da det er lige præcis kulturlivet i Aarhus, der faktisk holder byen spændende og i live. Det samme gør sig gældende, hvis man ønsker at fjerne Bora Bora, som også er en usædvanlig og unik kulturorganisation, som Aarhus faktisk kan prale med.

HeadQuarters har været genstand for skabelsen af nye musikere, grupper, fester og fællesskaber i mange år efterhånden, og det er et af de stærkeste kultursøjler indenfor undergrundsmiljøet og vækstlagsmiljøet i Aarhus. Jeg ved godt kulturen som regel bliver nedprioriteret, for den er svær at måle økonomisk vækst på, men hvis der var noget som helst vi blev mindet om under covid-19 nedlukningerne, så var det da, hvor afhængige vi faktisk er af kultur og kunst. Det er det første vi forbruger, når vi har tid til overs, det er det første vi går til, hvis vi har ondt i sjælen, det er det som samler os, giver os fællesskab, giver os mening med tilværelsen. Lad nu være med at lukke dette kulturelle samlingspunkt for at spare nogle håndører. Den aarhusianske befolkning er ganske enkelt mere værd end det.

Så når jeres børn om nogle år skal på koncert på HeadQuarters for at høre debutkoncerten til den næste Tobias Rahim, så overvej et kort øjeblik: kæmpede vi for at bevare dette her? Eller lod vi det brænde ned til grunden, akkurat som vi gjorde med ambassaden og godsbanen?

Don't be that guy. Kæmp for kulturen. Gør en indsats. Giv for én gangs skyld i Danmarks historie kulturområdet mulighed for at kunne eksistere på sine egne præmisser, og støt op om et så værdifuldt og unikt et spillested som HeadQuarters.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mathias Hvidberg Jørgensen

Indsendt

08/11/2022 17:12

Sagsnummer

HS6249698

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44