Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Lukning af ungdomsklub i Trige

I foreslår at lukke FO-klubberne. Argumentet er, at vore børn og unge bare kan benytte sig at de kommunale ungdomsklubtilbud i stedet.
Men der er ikke noget "bare". Argumentet lyder på alle måder udhulet, for i bund og grund er det et tilbud, der arbejder på en helt anden måde og kan tiltrække de unge på en helt anden måde end de kommunale ungdomsklubber.
Men rammer er anderledes pga. foreningsstrukturen, og de kan arbejde mere dynamisk med aktiviteter, fordi at de ikke er underlagt alverdens strategier, aktivitetsmål osv og kan sætte de unge i centrum og udvikle tilbud ud fra det. De er selvstændige, og de unge får oftest en ny start, når de starter der .

Jeg ved, at de er er professionelt tilbud, der skaber et godt miljø for de unge. Vi har selv to drenge der, en i 9. klasse og en i 7. klasse. Fordelen er, at det også er de ældre unge, der kommer der. Det vil sige, at de yngre unge møder og ser de ældre unge, er med til aktiviteter, og de lærer hinanden at kende. Det giver en langt større tryghed i vores lille by, der også indeholder socialt boligbyggeri. De laver inkluderende aktiviteter, som alle har råd til, fede rejser til eksempelvis Spanien og weekender i Lalandia. Personalet er “på” og følger de unge og laver aktiviteter, der passer til de, der er der.
De tror på det positive store fællesskab, og det at de er en ungdomsklub (og ikke SFO) betyder også, at deres medlemmer kommer til at være i miljø, hvor der kun er unge. Det er en kæmpe styrke og i en tid, hvor de unge mistrives, er det altafgørende, at vi står sammen om at bevare et attraktivt værested for de unge.

Vores drenge glæder sig altid til, at klubben åbner. De kommer der på hver åbningsdag. Vi planlægger aftensmaden efter deres åbning. Så vigtigt er det.

Igennem valget har flere politikere italesæt mistrivsel blandt unge som konsekvens af ensomhed, acceleration og præstationskrav. Men i klubben er der intet af ovenstående. De inkluderer unge, bombarderer dem ikke med handleplaner eller fremdriftsreformer. De har en blandet personalegruppe, der evner at få de unge i dialog omkring hverdagsproblemer og de svære tider. I klubben kan de unge være sig selv, spille fodbold og være sammen om andet end deres telefoner.

Jeg håber virkelig ikke, at kører sparekniven henover det tilbud, der allerede er og som fungerer og støtter op om mistrivsel. Et inkluderende tilbud, som gør, at unge mennesker kommer ud og mødes med hinanden. Det er jo så vigtigt for at imødekomme de problemer, der er med blandt andet ensomhed og andre psykiske problemstillinger,
I bliver simpelthen nødt til at tænke jer ordentlig om her. Virkelig. Jeg er helt uforstående overfor, hvordan man kan få den tanke at spare på de unge mennesker. I kan jo på ingen måde tilbyde det samme andre steder. Jeg forestiller mig ikke, at spareforslaget er helt gennemtænkt.
Vores by har ikke ret mange tilbud til de unge i forvejen. Og hvis i lukker klubben her, så betyder det flere unge “på gaden”, der keder sig. Det gælder velsagtens også i andre byer end Trige. Og så har kommunen jo langt fra sparet penge.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Kristina Sangill

Indsendt

08/11/2022 17:50

Sagsnummer

HS5568588

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44