Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
At lukke Katapult, Bora Bora og HQ er useriøst
Hvis vi ønsker et Århus der ikke er strømlignet men som i stedet blomstrer, kan man ikke seriøst lukke disse steder. Det er en kortsigtet løsning, og byen vil blive langt mindre attraktiv for både bosiddende og besøgende, hvis det gennemføres. Katapult støtter nye dramatikere, så stemmer fra lokalmiljøet og vores samfund bliver sat på scenen, og er dermed med til at udvikle den danske scenekunst og give et alternativ til Shakespeare og Holberg. Bora Bora er internationalt respekteret og et af de få steder tilbage i Danmark, der virkelig viser dans i gode rammer. HeadQuearters skaber et ganske nødvendigt rum for musikere der senere kommer på de store scener, og det er som bar samtidig et hjerte i byens natteliv, for alle dem der kan lide at danse, få en øl og som ikke ønsker den ensformige musik man finder ved åen. Det er simpelthen at tage hjertet ud af Århus ikke at støtte de stemmer, der er med til at gøre byen til hvad den er. Man burde turde værne om det der giver byen charme og en mere langsigtet kapital; for tro ikke at der ikke er store danske kunstnernavne der er startet i disse institutioners lokaler, og som ellers ville være fundet til en anden by.
Hvis vi i dansk kulturliv ønsker at få stemmer andre steder fra en København, så skal vi også støtte dem i deres blomstring inden de flytter væk, samt få dem til at komme til.
Download høringssvar som pdf