Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Stop nedrivning af HQ
Headquarters er en vigtig del af Aarhus' musik- og kulturfællesskab, og det ville være en stor fejltagelse at spare stedet væk. HQ spiller en vigtig rolle i bibeholdelsen af det blomstrende kulturliv, vi har i byen, og stedet støtter op kreativitet og innovation i musikbranchen, da de lægger stor vægt på at hyre nye, originale spillenavne. Derudover præsenterer stedet aarhusianerne for en bred variation af genrer, som sjældent findes i hyggeligere og festligere rammer end på HQ. Her samles folk på tværs af generationer for at opdage ny musik og møde hinanden, og det er vigtigt for vores lokalsamfund, at der findes sådanne samlingspunkter! Hvis kulturby-fliserne fortsat skal pryde de aarhusianske fortove, bør vi også værne om dette kulturliv, vi er så stolte af, og passe på vores allesammens HQ!
Download høringssvar som pdf