En stor del af mit kendskab til jeres dejlige by er opstået pga. HeadQuarters og Teater Katapult - det er ofte de steder og deres arrangementer, der har været grunden til at jeg er taget til Aarhus og besøgt jeres smukke og unikke kulturby.
Jeg er selv udøvende musik og teaterunderviser og har brugt Aarhus til at danne netværk og spille koncerter og forestillinger - de steder jeg primært har spillet på er Radar, Voxhall, HeadQuarters og Teater Katapult. Jeg har turneret flere gange med de bands jeg har spillet i, og har spillet på flere af spillestederne i Aarhus, men jeg har aldrig følt mig så velkommen og godt tilpas som jeg har gjort på HQ og Teater Katapult.
Tidligere i år havde jeg et helt dramahold fra Sjælland med op på Teater Katapult og forberede forestilling - teatret var meget elskværdige og hjalp os med alt hvad vi havde brug for. Det var nogle fantastiske rammer at arbejde i og det havde aldrig kunne lade sig gøre at nå så meget som vi gjorde, hvis det ikke havde været for Katapult og dets personales hjælp.
Jeg er ydest skuffet over Aarhus kommunes beslutning om besparelser på kulturområdet og ser det som et kæmpe tab, hvis disse steder forsvinder fra jeres skønne by. Jeg håber det bliver taget op til genovervejelse og at beslutning bliver ændret - I burde være ekstremt stolte af hvor fede kulturtilbud I har og hvor vellykket en kulturby disse steder er med til at lave for jer.
Jeg håber på en beslutning, hvor kulturlivet ikke bliver ofret - i særdelsehed ikke disse vigtige og fantastiske steder.