Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Besparelse på clubområdet og især mht Trige ungdomsklub
Kære Århus Kommune,
Besparelser står endnu engang for døren og desværre er ungdomsklubberne kommet under luppen.
Min oplevelse som pædagog i en vuggestuen samt som forældre til en i henholdsvis 1 og 6 kl. er at der i Århus kommune er et stort fokus på tidlig indsats og trivsel hos børn og unge. Netop derfor stiller jeg mig også meget uforstående overfor, hvorfor at man netop vil vælge at nedlægge et tilbud som Trige ungdomsklub. Hvornår har man besluttet, at det er her vi vælger at se bort fra de unges trivsel. Når man bor i et lille lokalmiljø, er nedlukningen desværre en stor begrænsning for mange. Ikke alle har mulighed for at søge andre steder hen pga transport og kommer til at miste et socialt tilholdssted. Uden en club for de unge, tror jeg desværre at vi vil opleve flere dumdristige hændelser for hvor er det man skal finde sine ligemænd. Jeg synes at vi svigter vores ungdom, ved at nedprioterer deres trivsel og udfoldelses muligheder i retningen af en sund udvikling.
Vi/i burde istedet støtte op omkring netop denne aldersgruppe og hvorvidt man bedst mulig støtter dem i at få en positiv position og ikke nedpriotere deres behov.
Jeg håber at i vil lytte og ikke afskære dem fra et trygt tilholdssted og istedet være med til at gøre dem til social robuste mennesker
Tak for ordet
Download høringssvar som pdf