Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Hasle Bibliotek

Kære byrådsmedlemmer

Hvad fanden bilder i jer ind?
I siger i vil have integration, så vi giver det til jer. Trillegården har ikke været på ghettolisten i årevis, og hvorfor? Er det fordi i har smidt os ud af hjem, og revet vores boliger ned? Nej. Er det fordi i har rakt hånden ud, mødt folk i øjenhøjde, og støttet socialt udsatte borgere? Nej.
Hasle har løftet sig selv ud af møget. Mellem os er der kun en kirke, en moske, et kulturhus og et bibliotek, men det har været nok. Nu vil i fratage os sidstnævnte.

På Hasle Bibliotek kom jeg en gang om ugen mens jeg var arbejdsløs og uden studie. Min kæreste kom her ligeledes flere gange om ugen før vi fandt sammen, så hun kunne låne bøger til at lære dansk. Herude bor os socialt udsatte. Det er vores midler i vil spare væk. Her bliver aviser læst op, mails fra kommunen bliver forklaret, cv'er bliver skrevet og børn uden økonomiske midler får adgang til underholdning - alt det vil i fratage os, og hvis i gør, kommer udviklingen til at gå den forkerte vej. For vi har ikke overskuddet til at klare vores udfodringer helt alene, eller opsøge hjælpen langt fra vores hjem.

Hvis i vil tage fra nogen, så find nogen andre end dem der har aller mindst. Her i Hasle er der mangel på overskud, men vi gør vores bedste. Hvis ikke i øsnker endnu en 'ghetto', så lad være med at modarbejde os.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jeppe Ulrich Lomholt

Indsendt

10/11/2022 05:06

Sagsnummer

HS5060689

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44