Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

At lukke HQ ville være at lukke en vigtig institution for vækstlaget og kulturlivet

Man starter ikke som direktør, man starter som ansat. Man starter ikke på landsholdet, man starter i den lokale ungdomsafdeling. Og man starter ikke på Roskilde Festival, man starter på de små scener.

Vi starter alle et sted, det gør de udøvende kunstnere i kulturlivet også. De små scener er der, hvor man som artist kan få lov til at tage sine første spæde skridt, begå fejl og udvikle sig til at blive noget større. Det er netop det, et spillested som HeadQuarters bidrager med.

For at komme med konkrete navne har kunstnere som Nelson Can, Jonah Blacksmith, Hugo Helmig, Phlake og Scarlett Pleasure alle spillet på HeadQuarters i starten af deres karriere. Og selv for de kunstnere der ikke kommer videre til de større spillesteder, har HeadQuarters kunnet danne en ramme, en begyndelse og et håb om noget mere, for den drengedrøm som de fleste udøvende musikere har i maven, nemlig at komme ud og spille for folk.

Flytter vi fokus væk fra artisterne og ud på publikum, har HeadQuarters kunnet bidrage med et ekstremt alsidigt musikprogram. Blot det seneste år har man, blandt mange andre, kunnet opleve den fremadstormende rap-gruppe Fabräk, det obskure amerikanske dødsmetalband Mortiferum, og det juicesippende popband Blæst.

At lukke HeadQuarters ville ikke være at lukke en bar eller en natklub. Det ville være at lukke en vigtig institution for kulturlivet og vækstlaget i Danmarks andenstørste by. En by der for blot fem år siden stolt bar titlen ”Europæisk Kulturhovedstad.”
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jakob Emil Kristensen

Indsendt

10/11/2022 09:28

Sagsnummer

HS6601221

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44