Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Nedrivning af Bygning C ved Brobjergskolen (HeadQuarters)
Hej Aarhus Kommune,
Jeg er en 24-årig musiker, som har brugt hele min ungdom på at opbygge et netværk og spille koncerter rundt omkring i landet. Spillestedet HeadQuarters har været indblandet utallige gange og gjort det muligt for mig og andre upcoming kunstnere at komme ud med musikken.
HeadQuarters har det hele. Det kan være alt lige fra uforpligtende sangskriver-aftener om onsdagen og releasekoncerter med genrer lige fra indie-pop til heavy metal om fredagen. HeadQuarters er et af de få, få steder i Aarhus, hvor der er ordentlig lyd, en god stemning, fair betaling og et godt publikum til koncerter. Det har taget mange år at opbygge og skabe dette åbne, imødekommende miljø. Og det er ikke bare lokale bands, som de giver mulighed for at spille. Det er et sted, hvor mange små artister kommer fra hele landet og tilmed udlandet.
Derfor synes jeg, det er en skam at skulle rive bygningen ned, hvor dette fantastiske miljø befinder sig i, som følge af Sparekataloget.
Mvh Magnus Munk Tækker
Download høringssvar som pdf