Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Lukning af Egå Kombibibliotek

Jeg har forståelse for, at også Kultur- og Borgerservice må holde for, når der skal findes besparelser.
Men jeg mener, at besparelsen ved lukning af Egå Kombi-bibliotek er meget lille set i forhold til den store værdi for både børn og lokalsamfund, kombi-biblioteket giver. Jeg husker fra min egen barndom, hvor højt jeg elskede skolens bibliotek, som ikke bare var adgang til bøgernes spændende verden, men også et fristed. Jeg bekymrer mig for lukningens betydning for børnenes glæde ved at læse og selv finde vej til ny viden og fordybe sig.
Personligt har jeg enorm glæde ved den nære adgang til et bibliotek – cykelafstand fra min bolig i Skæring – og det hyggelige liv, der er på biblioteket i skoletiden. Indrømmet, jeg bruger også i høj grad den frie adgang om aftenen.
Men det bedste er fornemmelse af at komme en tur forbi skolen, fornemmelsen af at der er en funktion i lokalsamfundet, at det også er et mødested – som åbner folkeskolen for andre end børn, forældre og lærere. Det synes jeg er en vigtig funktion, hvis værdi langt overstiger besparelsen.
Hvis Egå Kombibibliotek lukker, ja så vil nok jeg tage min bil og køre ind til Risskov Bibliotek. Bruge brændstof og udsende CO2. Mit største offentlige ”forbrug” af biblioteket er vel, at jeg nyder den service at kunne bestille bøger mm til afhentning. Det vil jeg fortsat gøre, så den udgift forsvinder ikke fra kommunens biblioteker, blot fordi jeg skal køre længere og hente i Risskov.
Jeg håber lukningen af Egå Kombibibliotek vil blive genovervejet og droppet.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Abelone Køster

Indsendt

11/11/2022 09:24

Sagsnummer

HS3015169

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44