Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Nedrivning af HeadQuarters: Stop kulturel udrensning af min by!

Stop kulturel udrensning af min by!
Aarhus Kommune vil rive Headquarters ned. Stedet er first mover i forhold til at opdage og booke nye danske og internationale bands. Spot Festival er afhængig af at kunne præsentere et spirende og alsidigt dansk vækstlag, og i 2022 bryster Aarhus sig af at være international Music City. Samtidig forsvinder endnu en kreativ smeltedigel pga. kommunens forfejlede kulturpolitik.
Det betyder farvel til et samlingspunkt for musikelskere, musikere, forfattere, Dj's, bookere, managers, kulturjournalister, fotografer, komponister og poeter fra hele verden.
HeadQuarters kører rundt uden offentlig støtte, kom igennem corona, og holder et hav af koncerter trods den økonomiske krise. Som aarhusianer, musiker og musikjournalist kan jeg ikke andet end se det her som et tilbageslag for det lokale kulturliv.
Amira Gluhic og Ole Løhde kender deres gæster, og mange af os kender hinanden. Hvis HeadQuarters forsvinder, mister jeg det eneste aarhusianske spillested, hvor jeg kan gå trygt til koncert og i byen. Som kvinde savner jeg venues og barer i Aarhus, hvor jeg ved, at både personale og gæster naturligt sikrer en rar stemning, og hvor jeg ikke skal holde øje med, om der kommer stoffer i min drink, klap i røven og grove kommentarer.

Med endnu en lukning af et velfungerende og populært spillested i Aarhus forudser jeg en stigende kreativ flugt til København og andre europæiske storbyer.
Med håb om at galskaben vil tage en ende, og beslutningen omstødes
Julie Hugsted
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Julie Hugsted

Indsendt

11/11/2022 12:03

Sagsnummer

HS3870120

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44