Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Bora Bora

Som direktør for Dansehallerne – Det nationale Center for Dans og Koreografi i Danmark – bliver jeg nødt til at svare på denne høring:

Nej. Det er ikke en god idé at spare penge ved at flytte Bora Bora. Årsagerne er mange, men jeg vil hovedsagelig fremføre to:

1. Som felt arbejder vi hårdt, virkelig hårdt, for at vise også den danske befolkning, hvor vigtig en kunstform dans er. De sidste 50 år har dans været den mest spændende kunstform; alligevel er den mærkeligt underprioriteret i Danmark. Dans og koreografi har i resten af verden indtaget de vigtigste teater- og kunstinstitutioner. Som kunstform tiltrækker den et massivt og forskelligartet publikum. Dette gør vi som felt i Danmark støt og roligt opmærksom på i praksis. Jeres forslag om at flytte Bora Bora til uegnede lokaler underminerer aktivt vores indsats.

2. Idet Dansehallerne endelig flytter i et nyt hus i København efter 7 hjemløse år, kommer vi fra 2024 til at råde over vores egen scener – en black box med målene 10 m*10 m, hvilket er en lille, men normal black box. Det betyder, at vi har en ny og spændende mulighed for at co-producere med Bora Bora, Åben Dans og Momentum, som er de væsentligste aktører i vores felt. Det er det naturlige skridt i opbygningen af et bæredygtigt produktions- og turnénetværk i Danmark. Det er det absolutte minimum. Det er herfra, vi vil bygge flere partnerskaber og gøre dans mere tilgængeligt i HELE landet. Det, I foreslår, vil alvorligt underminere vores planer. Og dermed sætte Danmark endnu længere tilbage.

Og så nævnte jeg slet ikke alle de fantastiske internationale og danske værker, som Bora Bora præsenterer, og vigtigheden af, at dette sker i den vestlige del af landet. Og alle de internationale forbindelser, som Bora Bora nærer og plejer, og al den nationale støtte, som Bora Bora står for og danner rammen om i sine nuværende lokaler, men ikke vil være i stand til i de foreslåede nye.

Vær venlige at genoverveje.

Tak, skal I have,
Danjel Andersson
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Danjel

Indsendt

11/11/2022 14:45

Sagsnummer

HS9600188

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44