ÅRHUS KOMMUNES SPAREKATALOG
Uhyggelig kortsigtet beskæring af byens teatermiljø.
Med kirurgisk præcision skærer sparekniven ind i nogle af de vigtige blodårer, der forsyner det kulturelle liv i byen med ilt og frisk blod. Ændrer det noget af værdi for borgerne?
I bemærkningerne til forslaget roser man sig selv for ikke at gennemføre ’generel grønthøster’ på området. Med stor omhu undgår man at henvise til de øvrige besparelser der foreslås på området, men som vi må læse om andre steder i forslaget: tilskuddet til Filurens teaterpædagogiske projekt, til Århus Teaters ditto, til anskaffelses puljer til indkøb af arrangementer bl.a. teaterkunst. Hvor er det uendelig trist, at man således netop udser sig de områder, der bidrager til byens børn og unge kan få kontakt til og interesse for de teatre, der spiller ”en vigtig rolle for byens kulturmiljøer”. Præcisionen i disse forslag vidner om et uhyre gustent kulturpolitisk miljø. Hvor kan vi i administrationen finde besparelser, der for de fleste borgere vil være næsten usynlige i en tid med inflation, energikrise og krige? Vi foreslår, at vi skærer ude i kanten af området, lader de fire små storbyteatre leve, så går det nok alt sammen.
Nej, det gør det ikke. For de børn og forældre, der gerne vil bruge og støtte kulturmiljøet har disse ’småting’ og småbeløb afgørende betydning. Hvad kan det dog betyde, at musikskoler ikke længere kan give soloundervisning, men må arbejde med hold? I en tid hvor undervisnings- og skolepolitikken med stor flid har stort set udraderet mulighederne for at give eleverne tilbud, der bringer kunsten ind som mere end enkeltstående øjeblikke, er de mere kontinuerte tilbud, der nu foreslås beskåret, et lille, men uvurderligt tilskud. Unge kræfter søger til Katapult, prøver sig, får nye erfaringer og bidrager med modige eksperimenter. Sådan nogle som man nu heller ikke vil finde på musikhuset, der skal spare, og derfor må satse på ”at fravælge arrangementer med en risiko i forhold til billetsalg, eksempelvis kunstnerisk smalle produktioner”. Teater Filurens modige projekt ’Dramacentrum’, der tilbyder teater- og dramapædagogiske forløb til skolerne, er lige præcis de glimt af kunst og kultur, der kan lyse lidt op i skolen præstationsorienterede og pressede hverdag. Ligeledes beskæres Opgang 2’s forestillinger, der tilbydes elever i 7-10 klasse. For nu at sikre, at snittet med sparekniven bliver rigtig effektivt, skæres der også for tilskud til Århus Teaters glimrende projekt ’Ej bolt til lyst’, der har flere formål idet det både bidrager til elever og læreres kompetencer. I en tid hvor performativitetskrav dynges ned over børn og unge, er det i den grad vigtigt at fokusere på hvad det er, det der med at skulle ’performe’ hele tiden.
Når men videre tænker på, hvordan kulturpolitikerne i Århus gjorde det spinkle, men spirende dansemiljø den ’tjeneste’ ikke at fastholde fx Palle Granhøj i byen, og nu tænker sig en snuptags løsning for at fremme det vedtagne projekt på Brobjergskolen, der så må betyde, at Bora Bora flytter til Godsbanen, hvor der jo så belejligt bliver ’plads’ ved at nedlægge Katapult… så er det, man tager sig til hovedet. Hvor ser det fikst ud på skrivebordet og i excel-arkenes verden. Ude i virkeligheden derimod bliver lyset mere gråt, kulturen lidt fattigere, fordi det netop er derude i kanten af feltet, at meget af det vi ikke vidste, vi kunne få øje på, bliver til. Det er ikke noget spektakulært og stort opmærksomheds påkaldende mediestunt, men det er det daglige, møjsommelige arbejde, der med sagte skridt lader en kultur finde sine egne nye strømme og organer.
At skære disse vigtige årer over, er en rigtig dårlig prioritering.

Citat: Janek Szatkowski. Lektor emeritus.