Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Flytning af Bora Bors
Jeg vil på det kraftigste bede kommunen lytte til de involverede kunstnere og kulturinstitutioner og i det mindste overveje at trække forslaget om flytningen af Bora Bora tilbage. Man vil efter deres opfattelse (og min egen) save benene totalt af scenekunsten i Århus. Jeg har i en del år haft fornøjelsen af at besøge Godsbanen som turnerende skuespiller med Mungo Park, BaggårdTeatret og andre, og har oplevet et vibrerende liv på stedet. Det er synd at lade det gå tabt for at tilbyde scenerne til Bora Bora, som selv siger, at lokalerne ikke er egnede til deres kunst.
Alle undersøgelser viser, at investering i kunst og kultur betaler sig trefold tilbage. Lad Århus vedblive med at være en kulturby - også på scenekunstområdet! Tak.
Download høringssvar som pdf